Berlingske Business

Mandagens aktier: Genmab styrtdykkede og hev C25 med sig

Genmab logo PR-foto Genmab A/S
Foto:

Genmab trak opmærksomheden mandag, da aktien endte som den helt store taber i det danske eliteindeks, C25. Aktionærerne kunne se 14,7 mia. kr. forsvinde ud af deres depoter, og aktien endte med det største fald på én dag i lidt over otte år.

Aktiens fald på 20,1 pct. til 953,20 kr. var med til at trække C25-indekset i rødt.

Genmab meddelte lørdag, at en uafhængig dataovervågningskomité har anbefalet at stoppe et fase 1b/2-studie med kræftmidlet Darzalex i kombination med Roches lungekræftmiddel Tecentriq.

Dermed må aktionærerne formentlig erkende, at de kan skyde en hvid pind efter, at kræftmidlet Darzalex også slår igennem som behandling af solide tumorer.

- Vi ser klart negativt på meldingen fra Genmab. Data fra studiet med Darzalex i kombination med Tecentriq i ikke-småcellet lungekræft var efter vores vurdering årets største kurstrigger for Genmab-aktien, da positive data ville have løftet potentialet for Darzalex yderligere - med behandling med Darzalex uden for knoglemarvskræft (i solide tumorer), skriver aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank i et notat.

Efter bare fem minutters handel faldt aktien 25 pct., men aktien rettede sig en anelse. Resten af aktierne i C25-indekset kunne ikke hive det samlede billede i grønt, og indekset lukkede med et fald på 1,3 pct. til indeks 1119,17.

Vestas medvirkede også en smule til den negative tendens på dagen, da aktien faldt 2,6 pct. til 418,20 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Det foregik på en eller lidt stille dag, da både det amerikanske marked og det engelske marked holdt lukket grundet henholdsvis Memorial Day og Spring Bank Holiday.

ALK-DATA PÅ VIDENSKABELIG KONFERENCE

Uden for C25 var der fokus på ALK-Abelló, idet de kliniske resultater af et fase 3-studie med selskabets nye tablet til behandling af træpollenallergi, birk, el og hassel, er blandt de mest signifikante, der nogensinde er vist i studier med allergivaccination.

Det meddelte ALK i en meddelelse til børsen i weekenden, i forbindelse med at fase 3-dataene, der blev annonceret første gang i september sidste år, nu er lagt frem på en videnskabelig konference.

- ALK viser nogle positive data på træallergipillen. Det er positivt, men ikke en game changer. Stigningen i aktien er ret fair i vores optik, siger børsmægler Nikolaj Holmsgaard fra ABG Sundal Collier.

ALK-Abelló steg 0,6 pct. til 1024 kr.

REGNSKABER FRA SIDEPAPIRER

Derudover leverede entreprenørkoncernen Per Aarsleff regnskab for første halvdel af det forskudte regnskabsår 2017/2018, hvor resultaterne er trukket af fremgang inden for anlæg og byggeri samt opkøbet af det norske selskab Olimb.

Aarsleffs omsætning steg i første halvår til 5532,5 mio. kr. fra 5333 mio. kr. i samme periode året før, mens driftsoverskuddet før skat og renter (EBIT) er steget 62 pct. til 178 mio. kr.

Aarsleff-aktien steg 0,4 pct. til 228 kr..

Der var også tal fra investeringsselskabet Luxor, og resultaterne viste en bakkende basisindtjening. Selskabet forklarede, at basisindtjeningen primært er faldet på grund af højere tab på pantebreve. Basisindtjeningen endte på 13,7 mio. kr. mod 16,8 mio. kr. samme periode sidste år.

Luxor fastholdt forventningerne, og aktien lukkede uændret i 424 kr.

Derudover leverede Bording regnskab for årets første tre måneder. Selskabet realiserede en øget indtjening på trods af lavere omsætning. Bordings omsætning bakkede med 7,9 mio. kr. til 162,2 mio. kr., mens overskuddet før skat steg 2,6 mio. kr. til 5,8 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Aktien lukkede uændret i 670 kr.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen