Berlingske Business

Mandagens aktier: Fransk overbud sendte Novo ned i rødt C25

. Novo Nordisk så mandag ud til at tabe budkrigen om det belgiske biotekselskab Ablynx, og det sendte medicinalgiganten ned i den danske aktiehandel, som var uden større udsving.

Samlet lukkede det danske C25-indeks i 1149,86, hvilket var 0,2 pct. lavere end fredagens lukkeniveau. Rundt om i Europa var der på samme vis beskedne indeksbevægelser, da investorerne ikke havde meget nyt at skulle forholde sig til.

- Vi står på tærsklen til for alvor at sætte gang i regnskabssæsonen og få nogle prognoser for 2018 fra flere af selskaberne, så det er nogle væsentlige impulser, vi mangler i øjeblikket.

- Den næste tid kan også give nogle indikationer om, hvorvidt de øjeblikkeligt høje kursniveauer kan retfærdiggøres, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

For Novo Nordisk sluttede mandagen med et kursfald på 0,6 pct. til 345,55 kr. Det hængte sammen med, at selskabet var blevet overbudt af sin franske konkurrent Sanofi i kapløbet om Ablynx, som blandt andet arbejder med sjældne blødersygdomme.

- Novo har en udfordring på det her område, i og med at Roche kommer på banen med et produkt, som forventeligt vil erodere salget af Novoseven en del.

- Så Novo skal have lukket det hul og formentlig via et opkøb. Der var Ablynx en oplagt mulighed, men nu har Novo nok misset den mulighed. Det er i vores verden marginalt negativt, siger Martin Munk.

Efter buddet fra Sanofi meddelte Novo Nordisk, at det ikke vil forhøje sit bud på Ablynx, men vil fortsætte sit eksisterende forskningssamarbejde med biotekselskabet.

Den danske medicinalaktie fik desuden hævet sit kursmål af Carnegie, som nu sætter det til 405 kr. od 340 kr., uden at der blev pillet ved købsanbefalingen.

NORSK ANBEFALING AF FLSMIDTH

Også FLSmidth fik nyt fra analytikerfronten, da ingeniørselskabet frem over bliver dækket af DNB, som starter med at anbefale "køb" og sætter kursmålet til 410 kr. FLSmidth-aktien faldt 0,9 pct. til 360 kr.

Herudover fik transport- og logistikvirksomheden DSV løftet kursmålet af Morgan Stanley til 610 kr. fra 555 kr., samtidig med at den positive "overvægt"-anbefaling blev gentaget. DSV-aktien sluttede 0,3 pct. højere til 493,80 kr.

Nordea var også i rækken af selskaber, der fik nyt fra analytikerne, da banken fik sænket anbefalingen af RBC Capital Markets til den neutrale "sector perform" fra tidligere "outperform", mens kursmålet røg ned til 83,94 kr. fra 94,84 kr.

Banken, som sluttede 0,2 pct. højere til 74,46 kr., præsenterede i sidste uge et regnskab, som lå til den skuffende side.

Uden for eliteindekset fik forsikringsselskabet Topdanmark sænket sin anbefaling af Carnegie oven på sidste uges regnskab, der viste sig bedre end ventet målt på de økonomiske resultater.

Efter regnskabet mener Carnegie, at investorerne bør beholde aktien frem for at købe den. Til gengæld blev kursmålet løftet til 305 kr. fra 290 kr. for Topdanmark-aktien, som steg 1,7 pct. til 293 kr.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen