Berlingske Business
10:54Danskerne er ikke bange for at købe stort ind for tiden

Maling er der altid brug for

Flügger er et af Fondsbørsens gamle, hæderkronede selskaber. Selskabet er stabilt og kan være en ganske god

investering.



I denne uge er ugens aktie selskab, som alle danskere har stiftet bekendtskab med før eller siden. Måske

ikke lige selve selskabets aktie, men i hvert fald de produkter, som de står for. Det drejer sig om Flügger, som i dag

er en af Skandinaviens største producenter og forhandlere af malervarer.



Umiddelbart er der måske ikke mange, som

har overvejet at købe aktier i deres lokale farvehandler, men tanken er slet ikke så tosset endda. Specielt ikke hvis

farvehandleren sælger et produkt, som kun i begrænset grad påvirkes af konjunktursvingninger, og som vi altid har

brug for. Og hvis han så samtidig kan præsentere et overskud på 100 mio. kr., begynder det måske ligefrem

at blive interessant.



Nu er Flügger ikke kun den lokale farvehandler, men et både gammelt og meget velkonsolideret

selskab. De har fornylig opjusteret deres forventninger til årets resultat og synes at være meget attraktivt selskab specielt

for den lidt mere langsigtede investor.

Historien bag Flügger

Flügger er et af de absolut ældste selskaber

på Københavns Fondsbørs, idet selskabets historie rækker helt tilbage til 1783. I dette år erhvervede

Daniel Flügger i Hamburg nemlig retten til at sælge urtekram og manufaktur.



I Tyskland var en sådan ret på

det tidspunkt noget, man enten arvede eller købte sig til for en mindre formue.



I 1816 overtog sønnen Joachim Daniel

Flügger forretningen, og hans forbogstaver J.D. var i næsten 170 år herefter en del af firmaet Flüggers officielle

navn. Nærmere bestemt indtil 1985. Han satte sit væsentlige præg på Flüggers videre udvikling ved at

starte salget af færdig oliefarve. Hermed var selskabet Flüggers fremtidige løbebane afstukket.



Selvom Flügger

altså startede som et tysk selskab, har det dog også været i Danmark i mange år. Efter at have handlet med

de danske malermestre i nogle år, grundlagde man således i 1890 J.D. Flüggers Filial i København. Det var

dog stadig med en væsentlig tysk ejerandel.



Det tyske ejerskab satte 2. verdenskrig dog en stopper for, da tysk ejendom

i Danmark blev beslaglagt ved afslutningen af krigen.



Ved denne lejlighed erhvervede Mich. Schnack den hidtil tyskejede halvpart i

firmaet, og fra den dato var firmaet 100 pct. dansk. Ejerskabet er siden blevet i familien, da Mich.



Schnacks søn, Ulf

Schnack, i dag er både hovedaktionær og direktør i Flügger.



Flügger blev børsnoteret i 1983,

og gevinsten fra børsintroduktionen blev bl.a. benyttet til at erhverve Danmarks største tapetfabrik, Fiona A/S, i Faaborg.





Men man benyttede også lejligheden til at rette blikket mod de øvrige skandinaviske lande. Man købte således

først Stiwex AB, som var en af Sveriges førende producenter af pensler og maleruller, og i 1985 købte man så

en af Sveriges førende børstefabrikker, Forsbergs Borstfabrik.



I dag har Flügger 1.015 medarbejdere, hvoraf

de 440 er beskæftiget i Sverige, Norge og Polen.

Forretningsstrategi

Flügger beskriver deres idégrundlag

således:



- Flüggers idégrundlag er produktion og markedsføring af et bredt og koordineret sortiment

i bygningsmaling, træbeskyttelse, tapet, maleværktøj og naturligt tilbehør i god malermesterkvalitet. Vi

prioriterer funktionelle produkter som belaster miljøet mindst muligt og som giver smukke og holdbare overflader. Vore primære

målgruppe/slutbruger er den professionelle maler, og konsumenter som foretrækker god håndværkerkvalitet, i

Danmark, Sverige og Norge.



Denne strategi gennemfører man fra en fordelagtig position som markedsleder i Danmark med mere

end 200 butikker. Også i det øvrige Skandinavien er man solidt repræsenteret med 125 butikker i Sverige og 19 butikker

i Norge.



Selvom det fremgår af forretningsstrategien, at salget i Danmark, Sverige og Norge er det helt dominerende i Flüggers

målsætning, så er det dog ikke ensbetydende med, at man ikke interesserer sig for verden udenfor. Man har således

også etableret et antal butikker i Polen, ligesom man har etableret licensproduktion i Kina.

Regnskab

Flügger

har stort set fastholdt en uændret omsætning gennem de seneste fem år, men har alligevel formået at få

bundlinieresultatet til at stige de seneste fire år i træk.



Af årsregnskabet for 2001/ 02 fremgår det,

at man selv er overrasket over resultatet på 90 mio. kr. i 2001/02, og at det måske er et udtryk for, at man er tilbøjelig

til at budgettere med måde livrem og seler. Dette forhold er det måske værd at tage i betragtning som aktionær,

hvor nedjusteringer og ubehagelige afvigelser fra budgettet efterhånden er blevet hverdagskost på aktiemarkedet.



Overraskelser

på aktiemarkedet er normalt ikke noget aktionærerne er begejstret for, men i Flüggers tilfælde er situationen

dog lidt anderledes. Her har man tilsyneladende indledt en tradition med at overraske aktionærerne positivt. Og det skal man

jo ikke klage over.



I en fondsbørsmeddelelse pr. 18/11 konstateres det således, at man igen har overrasket sig selv

(og aktionærerne) positivt m.h.t. forventningerne til fremtiden. De tidligere forventninger om et primært driftsresultat

i 2002/03 på 80 mio. kr. ændres nu til et skøn på den gode side af 100 mio. kr.

Aktiezooms vurdering

Flüggers

stærke markedsposition og forholdsvis sikre position i forhold til svingende konjunkturer, gør dem interessante lige

netop nu. Selskabets produkter anvendes primært til vedligeholdelse af den bestående bygningsmasse i Danmark, Norge og

Sverige, og selvom også vedligeholdelse i en vis grad bliver påvirket af dårlige konjunkturer, vil det ikke udsat for

svingninger i samme grad som nybyggeriet.



Ud over den relative ufølsomhed overfor konjunktursvingninger, trækker specielt

Flüggers position som markedsleder kraftigt opad i vores vurdering af selskabet. Der er tradition for, at krisetider på

lang sigt er gode for de stærke og døden for de svage. Og her må Flügger ubetinget kategoriseres som hørende

til de stærke. Dels naturligvis p.g.a. den nævnte stærke markedsposition, men også målt på mere

kontante faktorer.



Flüggers soliditetsgrad (Egenkapital*100/Aktiver) er på 65, og udtrykt med andre ord, så

betyder det, at fremmedkapitalen (gælden) kun udgør ca. en trediedel af balancesummen.



Sådanne nøgletal

kan der altid stilles spørgsmålstegn ved, men en positiv konsekvens af en begrænset fremmedkapital er i hvert fald,

at der ikke skal bruges penge til at betale renter til långiverne. Og så kan overskuddet placeres i aktionærernes

lommer i stedet for.



For Flüggers vedkommende fremgår det da også af årsregnskabet, at summen af de finansielle

udgifter og indtægter faktisk er positiv med næsten fem millioner.



Det er der mange selskaber, som ville give direktørens

højre arm for at kunne kopiere. Og den rentebærende gæld er over de seneste fire år næsten halveret

fra 73 mio. kr. til 38 mio. kr. Finansielt er Flügger altså blevet stærkere og stærkere de seneste år.



Dette

bekræftes også af et positivt cash-flow på 24 mio. kr. i det seneste regnskabsår. I denne forbindelse skal

endda nævnes, at det frie positive cash-flow fra driften var på over 100 mio. kr. En af årsagerne til, at bundlinietallet

alligevel "kun" ender på 24 mio. kr. er, at man både betaler udbytte og køber egne aktier. Når

man nu annullerer de opkøbte egne aktier, kommer begge dele til at fungere som udlodninger til aktionærerne.

Konklusion

Aktiezoom

betragter Flügger som en meget attraktiv aktie både på kort og lang sigt. Dels p.g.a. de positive forhold omkring

selve selskabet, men også fordi man udbetaler seks kroner i direkte udbytte, hvilket svarer til en forrentning på ca.

tre procent ved den aktuelle kurs. Hertil skal lægges det indirekte udbytte, som opkøb og annullering af egne aktier

i praksis giver.



Som en langsigtet investering kan man til en vis grad betragte Flügger som en obligation med en fast kuponrente,

men samtidig med mulighed for en betragtelig kursgevinst. Her får man altså både i pose og sæk samtidig.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen