Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Mærsk og Danske Bank indgår overraskende alliance om ny betalingsløsning

MaerskDanske

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik,

Du skal i dag høre om en kendt dansk juicekæde, der er »marginalt mere charmerende at gå ind i end helvedes forgård«. Så skal vi naturligvis forbi torsdagens opsigtsvækkende Lego-udnævnelse, men først kaster vi et blik på et nyt samarbejde mellem to af landets største virksomheder.

1
Mærsk satser på betalinger sammen med Danske Bank

Konkurrencen på markedet for betalingsløsninger har kørt på højt blus de senere år. Nu forsøger Danske Bank og A.P. Møller - Mærsk-koncernen at tage næste stik, når parterne lancerer den kommende betalingsløsning ved navn Gatetu.

Det skriver Børsen.

Betalingsløsningen er fortsat under udvikling, men både storbanken og rederikoncernen lægger ikke skjul på, at de har store forventninger til projektet.

»Formålet med Gatetu er sammen at udvikle nye løsninger og services inden for betalingsområdet, som kan bruges på tværs af begge parters digitale platforme,« siger Lars Sjögren, der er global chef for Transaction Banking i Danske Bank.

Ifølge Preben Mejer, direktør for videnscentret Radrlab, er samarbejdet svært fornuftigt. Kampen vil nemlig stå mod giganter som Apple og Amazon, vurderer han.

»For at kunne møde øget konkurrence fra f.eks. Amazon, der går ind i shipping, har Mærsk brug for at komme tættere på kunderne og tilbyde tjenester brudt ned i enkeltkolli, fra a til b, snarere end at operere på containerniveau,« siger Preben Mejer til Børsen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

»Det svarer til at sætte Neymar og Messi på samme fodboldhold«

Det kom som lidt af en overraskelse for mange, da Lego-koncernen i går offentliggjorde sin nye adm. direktør. Anføreren bliver den tidligere Danfoss-topchef Niels B. Christiansen, der skal bygge videre på en vild succes. Men spørgsmålet er, om der både er plads til Niels B. Christiansen og den markante Lego-skikkelse Jørgen Vig Knudstorp i øverste ledelseslag?

»Det svarer lidt til at sætte Neymar og Messi på det samme fodboldhold. Det gik forrygende i begyndelsen, men efter hvedebrødsdagene stivnede kreativiteten omkring et rutinepræget system. Og i sidste ende var der måske ikke plads til, at begge superstjerner kunne skinne klart på himlen,« skriver Mikael Hjorth, souschef på Berlingske Business.

Børsens chefredaktør Niels Lunde er også glad for fodboldterminologien:

»Det svarer til at have Messi og Ronaldo på samme hold,« mener Niels Lunde.

Neymar, Ronaldo eller ej - læs om Lego-topchefens kommende udfordringer i Berlingske Business.

Lego

3

Uber gør nyt forsøg på at træde ind på det danske marked

Transportselskabet Uber led et stort nederlag, da regeringen i februar gav Uber dødsstødet, og kørselstjenesten måtte dreje nøglen om i Danmark den efterfølgende måned. Alligevel har Uber langtfra opgivet det danske marked, skriver DR.

For det første er Uber klar til at indberette alle oplysninger om chaufførernes indtjening til Skat, ligesom skattebetaling bliver obligatorisk for alle aktører på transportmarkedet. For det andet er Uber indstillet på at finde en model, hvor chaufførerne får mulighed for at få pension og løn under sygdom, når de arbejder for selskabet.

»Vi gør det, fordi danskerne vil Uber. Vi havde over 300.000 brugere, og det er noget af det bedste, vi har set globalt,« siger Kåre Riis Nielsen, der er politisk direktør for Uber i Norden og Baltikum, til DR.

4

Joe & The Juice får kritik: Marginalt mere charmerende end helvedes forgård

Den danske succeskæde Joe & The Juice, der er stiftet af Kaspar Basse, skal starte med at have den ros, at den laver en god juice. Men stemningen er »fæl på fastfoodbranchens svar på Abercrombie & Fitch«, skriver det norske medie Dagens Näringsliv.

»Dette er bare marginalt mere charmerende end at gå ind i helvedes forgård, også kendt som Abercrombie & Fitch,« står der i avisen.

Læs hele anmeldelsen her.

SAN FRANCISCO-RIDESERVICES/

Det sker i dag

  • Novozymes kommer med regnskab for 2. kvartal kl. 08.00.
  • Danmarks Statistik offentliggør tal for arbejdsløsheden i juni kl. 09.00.

Det skal investorerne holde øje med

To dominerende temaer overskygger alle andre i dag; Uroen mellem USA og Nordkorea samt inflation, påpeger Nordeas seniorstrateg Morten Hessner:

  • På den geopolitiske scene fortsætter den intense ordkrig omkring Nordkorea, senest med Trumps udtalelser i går aftes, der forstærkede »bål og brand«-udtalelsen fra forrige aften. Vi anbefaler investorerne at være opmærksomme på den videre udvikling og anlægge en »vent og se«-holdning, men ser mere kursfald i aktiemarkedet som en købsmulighed end et salgssignal.
  • I løbet af formiddagen offentliggøres der detaljerede inflationstal for juli for Tyskland (kl. 08.00), Frankrig (kl. 08.45), Spanien (kl. 09.30) og Italien (kl. 10.00). Hvis tallene viser en kerneinflation (inflation renset for energi og fødevarer), som er højere end markedet forventer, kan det forplante sig til både aktie- og rentemarkedet.
  • Sidste men ikke mindst offentliggøres amerikanske inflationstal for juli kl. 14.30, som også er meget vigtige for markederne. Markedet forventer i gennemsnit en inflation på 1,8 pct. i juli, mens den vigtige kerneinflation ventes at lande på 1,7 pct.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder dykker igen fredag og forlænger de globale kursfald på tværs af hele regionen. Det sker som følge af de eskalerende spændinger mellem USA og Nordkorea.

  • Hongkongs Hang Seng: -1,9 pct.
  • Sydkoreas Kospi: -1,6 pct.
  • China Shanghai Composite: -1,6 pct.
  • Amerikanske aktiefutures: -0,3 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen