Berlingske Business

Mærsk og andre sværvægtere trak det danske eliteindeks ned

A.P. Møller-Mærsk med regnskab for tredje kvartal tirsdag
Foto:

De danske aktier faldt tirsdag mere end markederne i resten af Europa, efter aktier som Danske Bank, Mærsk, Genmab og Novo Nordisk sendte C20 Cap-indekset ned med 1,1 pct. til 1105,00.

De danske aktier faldt tirsdag mere end markederne i resten af Europa, efter aktier som Danske Bank, Mærsk, Genmab og Novo Nordisk sendte C20 Cap-indekset ned med 1,1 pct. til 1105,00.

Til sammenligning lå det paneuropæiske Stoxx Europa 600-indeks ved dansk børslukketid kun til et fald på 0,2 pct.

»Generelt har der været lidt pres på aktierne. I USA så vi markedet begynde at sive hen mod børslukningen mandag aften, og det er egentlig den tendens, vi har set fortsætte her i Europa,« siger aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

Herhjemme var der fald i 15 af de 20 aktier i eliteindekset, herunder i nogle af de tunge aktier - blandt andet Novo, som dagen igennem var i fokus forud for den ventede tilbagemelding fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, vedrørende selskabets markedsføringsansøgning i USA for de kommende mange års store væksthåb - diabetes-2-midlet Semaglutid.

Robert Uggla

Vigtig afgørelse venter

Men afgørelsen var ikke kommet, da det danske marked lukkede, og inden da var Novos aktie faldet 1,6 pct. til 318. Aktien fulgte dermed fald blandt de øvrige medicinalaktier i Europa, og herhjemme faldt Genmab endvidere 2,6 pct. til 1164 kr. og Lundbeck med 1,2 pct. til 303,40 kr.

»I resten af Europa ser vi også bankerne falde mere en markedet som helhed. Udfordringen for bankerne er fortsat det lave renteniveau, som gør det svært at skabe vækst i den generelle bankforretning,« siger Otto Friedrichsen.

Jyske Bank lå i bunden af C20 med et fald på 3,2 pct. til 325,40 kr., mens Dansk Bank fulgte efter med et fald på 2,4 pct. til 226,80 kr.

Mærsk-aktierne trak også godt ned efter et fald i A-aktien på 2,2 pct. til 10.460 kr. og en dukkert til B-aktien på 1,8 pct. til 10.970 kr. De to aktier har ellers klaret sig pænt de sidste par uger trods fortsat pressede rater på containerfragt.

»Siden slutningen af november gående ind i december har vi faktisk set en ganske stærk udvikling i Mærsk-aktien, og jeg tror, at der i det perspektiv, og på baggrund af udviklingen i raterne, er en form for pausestemning i forhold til den udvikling, vi har set i aktien de sidste par uger,« siger Otto Friedrichsen.

Vestas-aktien faldt desuden 0,9 pct. til 366,80 kr. efter en nedtur på 3,7 pct. mandag, efter at Senatet i USA fredag vedtog sit udkast til en skattereform, der kan sætte en stopper for investeringer i amerikanske vindmølleprojekter.

Blandt de få positive islæt i C20 lå ISS i toppen med en stigning på 1,5 pct. til 235,30 kr.

13BUSPix--Patrick-Pouyann--.jpg

Fortsat fald i ALK

Blandt sidepapirerne var der fortsat pres på aktien i ALK-Abelló efter faldet på 11,8 pct. til 798 kr. mandag efter præsentationen af en ny strategi.

Strategien indeholder blandt andet investeringer på 1 mia. kr. for at få et gennembrud i USA. Det vil lægge en dæmper på selskabets indtjening de næste to til tre år.

Det har fået flere finanshuse til at sænke deres indtjeningsestimater for selskabet, og Jyske Bank valgte også at ændre anbefalingen af aktien til »sælg« fra »hold« og sænke kursmålet til 720 kr. fra tidligere 995 kr.

I tirsdagens handel dykkede aktien yderligere 6,0 pct. til 750,50 kr.

28BUSPix-M-rsk-164059.jpg

Neurosearch var topscorer

Dagens højdespringer er Neurosearch, som kan være fortid på børsen i København senest i 2018, efter at selskabet nu er kommet så langt med sine afviklingsplaner, at sidste fase kan indledes.

De tilbageværende aktiver i Neurosearch er nu en kassebeholdning på 75 mio. kr., en mindre aktiepost i selskabet Atonomics og et skattemæssigt underskud på omtrent 1,6 mia. kr.

Neurosearch-aktien endte 20,2 pct. højere i 4,35 kr.

Dagen bød også på et regnskab fra malervarekoncernen Flügger, som ved den lejlighed fastholdt forventningerne til 2017/18 og kom gennem dagen med en kursstigning på 3,70 pct. til 350 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen