Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Mærsk kan komme styrket ud af krisen

Mærsk kan komme styrket ud af krisen - 1
Foto:

A.P. Møller - Mærsk kan komme styrket ud af den nuværende krise, lyder vurderingen fra Formueplejes aktiestrateg Stephen Rammer.

Han peger blandt andet på, at flere af Maersk Lines konkurrenter har forkøbt sig ved at afgive store ordrer på nye containerskibe, som tilflyder det hårdt pressede markedet i de kommende år. De er sket, mens Maersk Line havde mere end rigeligt at se til med integrationen af containerrederiet P&O Nedlloyd, der blev købt til i 2005.

- Det er derfor vores vurdering, at APM's kapacitetsudnyttelse, som er en væsentlig value-driver, i den nærmeste fremtid vil udvikle sig bedre end industrien under et. Om Maersk kan afværge et egentligt fald i udnyttelsesgraden i 2009 er usikkert. De seneste meldinger fra ledelsen tyder på, at rederiet igen tager markedsandele, hvilket kan gøre en positiv forskel, skriver han i Formueplejes aktionærorientering for 1. kvartal, Formuemagasin.

Frem til 2012 vil verdens ti største containerrederier se en bruttoflådevækst på knap 35 pct. og det vil markedet under de nuværende vækstudsigter næppe kunne absorbere, vurderer aktiestrategen og peger samtidig på, at en stigende ophugning af gamle skibe muligvis kan afbøde den store tilgang af tonnage en smule. I øjeblikket har Maersk Line en ordrebog på knap 20 pct. af den nuværende flåde og ligger dermed under mange af konkurrenterne.

I de seneste 20 år har den globale vækst i containerhandel steget med 8 pct. om året, men den vil aftage kraftigt i takt med at privatforbruget falder som følge af den økonomiske krise verden over.

- Der mangler i øjeblikket positive katalysatorer, som kan ændre dette på kort sigt. Det er dog fortsat muligt, at den stigende outsourcing, liberalisering af verdenshandelen og stigende specialiseringsgrad i mange erhverv også i 2009 vil sikre, at containermarkedet alligevel vil vokse med et par procentpoint mere end BNP på verdensplan og dermed afværge den situation, som industrien aldrig har været vidne til før - nemlig et egentligt fald i de transporterede mængder, konstaterer Stephen Rammer.

Han fremhæver endvidere to andre forretningsområder, der kan bringe koncernen styrket ud krisen. For det første containerterminalforretningen, APM Terminals, som han anser for at være blandt koncernens største guldæg. Det er efterhånden blevet et godt profitcenter for koncernen.

- På grund af den store udbygningshastighed har dette segment hidtil ikke kunnet bidrage nævneværdigt til det ellers store cashflow, der genereres i resten af gruppen. Det er dog vores forventning, at dette vil ske i løbet af de kommende år, da Maersk efterhånden har opnået at etablere sig på de strategisk vigtige knudepunkter på landkortet, lyder hans vurdering.

Endelig nævnes også olie- og gasaktiviteterne, som kan rumme positive overraskelser. Investeringen i Qatar, som nu overstiger Nordsøen i værdi, har potentiale for udvidelser ligesom koncernens portefølje af nye projekter rummer flere "wild-cards" som Angola, Brasilien og Den Mexicanske Golf, hvor der endnu ikke er fundet olie.

- Der er stor usikkerhed omkring indtjeningen i 2009, men det er vores vurdering, at markedet har overreageret og fokuseret for meget på de kortsigtede resultater i stedet for på det stærke cashflow, som giver APM en fordel over mange af konkurrenterne. Som langsigtede investorer er det vores opfattelse, at APM på tre års sigt vil komme styrket ud af krisen, og at den nye åbning på informationsfronten tillige vil tiltrække et stigende antal internationale investorer, lyder konklusion fra Stephen Rammer.

Han har i øvrigt tidligere været aktieanalytiker hos senest Alm. Brand Market og har dækket A.P. Møller-Mærsk i adskillige år.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen