Berlingske Business

Mærsk hopper med på konkurrenters ratestigning

pix-maritmaersk
Foto:

A.P. Møller - Mærsks Maersk Line springer nu med på vognen og har varslet en ratestigning på ruterne fra Asien til Europa fra 1. august. En lang stribe konkurrenter har ligeledes varslet en ratestigning fra den dato.

Ratestigningen vil være på 300 dollar per tyvefodscontainer og er dermed noget mindre end konkurrenternes. Stigningen er på både almindelige containere og reefere (kølecontainere red.)

I den seneste tid har Hapag-Lloyd, Hyundai Merchant Marine, Hanjin Shipping, Mitsui, MSC og Mitsui OSK Lines meldt om ratestigninger på ca. 500 dollar per tyvefodscontainer fra 1. august. Ratestigningen er varslet til blot en måned efter den seneste voldsomme ratestigning på 950 dollar, der indtrådte 1. juli.

»Vi har endnu ikke meldt noget ud, men det er en udvikling, vi følger tæt. Vi ser fortsat behov for at genetablere et rentabelt rateniveau på ruterne fra Asien til Europa,« sagde pressemedarbejder i A.P. Møller - Mærsk Anders Rosendahl til Ritzau Finans tidligere tirsdag.

En hård ratekrig på sejladser mellem Asien og Europa udløst af overkapacitet og en sløv efterspørgselsvækst sendte i foråret spotraterne på ruten ned fra omkring 1400 dollar midt i marts til 514 dollar i slutningen af juni ifølge Shanghai Shipping Exchanges spotrateindeks.

Omkring 1. juli gennemførte hovedparten af rederierne på ruten en markant ratestigning, der sendte raten op med 174 pct. til 1409 dollar. I ugen der sluttede fredag faldt raterne dog igen til 1346 dollar per teu.

- Vi er fanget i en dårlig rille med generelle ratestigninger fulgt af hurtige fald i raterne fulgt af endnu en generel ratestigning. Rederne kan ikke opnå stabilitet i markedet, med mindre de er parate til justere kapaciteten til den svage efterspørgsel og acceptere, at vi ikke længere har 8-10 pct. markedsvækst på ruten, skrev analysehuset Drewry i sin kvartalsanalyse sidste uge.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen