Berlingske Business

Lundbeck/CFO: Rigtige tidspunkt at sælge fra

Lundbeck har med frasalget af sin majoritetsaktiepost i børsnoterede Lifecycle Pharma sikret sig en gevinst på 124 mio. kr. i indeværende regnskabsår. Selvom aktierne er solgt til en kurs, der ligger knap 48 pct. over slutniveauet mandag, skal man ikke længere tilbage end til oktober sidste år for at finde en endnu højere kurs. Alligevel mener Lundbecks koncernøkonomidirektør, Anders Götzsche, at det er det rigtige tidspunkt at sælge på.

- Vi har fundet det rigtigt på det her tidspunkt at komme af med nogen investeringer, som var ikke-strategisk vigtige for os, og vi synes det var det rigtige tidspunkt for os i forhold til udviklingen i Lifecycle Pharma, siger koncernøkonomidirektøren og påpeger, at der er fundet en ny god aktionær, som kan videreudvikle selskabet, hvilket har været magtpåliggende for Lundbeck.

Rent praktisk får frasalget af aktieposten i Lifecycle Pharma og ejerandelene i nogle mindre kapitalfonde ingen betydning - bortset fra at Anders Götzsche fortsætter som medlem af bestyrelsen i Lifecycle Pharma på vegne af Lundbeckfonden.

Til marts i forbindelse med regnskabet for 2008 præsenterer Lundbeck sin nye, fokuserede strategi og der vil der blive redegjort nærmere for, hvad koncernen påtænker inden for centralnervesystemet (CNS).

Tilbage i Lundbeck er en nogle få investeringer i nogle biotekfonde, som anses for at have mere strategisk karakter, men der er ifølge koncernøkonomidirektøren tale om meget lidt.

Lundbeck tjente tilbage i 2006 i alt 154 mio. kr. på frasalget af aktier i forbindelse med børsnoteringen af Lifecycle Pharma. Tilbage var en aktiepost på 28,8 pct., som siden er nedbragt til de 27,21 pct., Lundbeck tirsdag har solgt til fonden.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen