Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Lundbeck skal skifte kusk midt i vadestedet

07BUSPix-Lundbeck-181041.jpg
Lundbeck-aktien har klaret sig godt, men spædingen stiger om, hvem der skal være ny topchef. Foto: Torkil Adsersen

På kort sigt er medicinalselskabet atter i fin form. Udfordringen angår succes for næste runde af R&D-projekter. Aktien er kun egnet for langsigtede investorer.

Medicinalselskabet Lundbeck er endnu en gang udsat for et abrupt skift i topledelsen.

Det er mærkværdigvis sket flere gange før. Er det et strukturelt fænomen, fordi den administrerende direktør tildeles et stort mandat af bestyrelsen, hvorefter disse folk pludselig skifter mening og kræver fornyelse?

Denne gang er situationen imidlertid omvendt, idet topchef Kåre Schultz har besluttet sig for at skifte til et krævende og godt af­lønnet job som chef for israelske Teva, der er ti gange større end Lundbeck.

Her skal der ryddes op, rationaliseres og gælden skal nedbringes, altså en hovedrengøring før der kan satses på at opnå ny vækst.

Lundbeck Lundbeck Lundbecks vilde prisstigninger bekymrer eksper

Lundbeck-bestyrelsens formand, Lars Rasmussen, der selv er topchef i Coloplast, nøjes høfligt med at sige tak for hjælpen og ønske held og lykke. I erhvervslivet vinder den stærkeste part, og man må derfor skjule sin skuffelse. Måske får Lundbeck noget baglæns fra Teva på et tidspunkt ved at tage det med et smil ...

I de seneste to år er der gennemført en opstramning og refokusering inden for salg og produktudvikling i Lundbeck.

Personalestaben blev reduceret med ti pct. til cirka 5.000. Samtidig styrkede man salgsindsatsen i USA, mens det modsatte er sket i Europa.

Overordnet set er Lundbeck inde i en fase med introduktion af en række nye produkter, og her satses der klart på USA. Optimering af salget indgår som et centralt punkt for ledelsen, og den offensive indsats fokuserer ud over USA på Kina og Japan. De to lande skal først til at tage fart salgsmæssigt.

Resten af verden glemmes ikke, men det er tydeligt, at der er tale om en styret proces og ikke forsøg mange steder på samme tid.

13BUSPix-Teva-173335.jpg

Lundbeck er atter på fode

Produktudvikling har kostet Lundbeck tre milliarder kr. årligt svarende til hele 20 pct. af omsætningen. I år er tallet nedbragt til branchens norm, der ligger på 15 pct. Det skyldes højere salg, færre projekter i den dyre fase 3 og en koncentration af virkefeltet.

Faktisk er Lundbeck nået ind i en periode med pause angående tilkomst af nye lægemidler.

I stedet rettes indsatsen mod udvidelse af brugen af de godkendte produkter. Man satser også på anvendelse af injektion en gang pr. måned i stedet for tabletter hver dag, hvorved mennesker med eksempelvis skizofreni vil få den krævede medicin.

Økonomisk forløber udviklingen bedre end forventet, og to gamle produkter bidrager fortsat godt til indtjeningen. Depressionsmedicinen Cipralex står fortsat for en salgsandel på 15 pct. Det andet vigtige produkt er Xenazine, der anvendes mod Huntingtons sygdom. Nedgangen i dets omsætning efter patentudløbet går langsommere end forventet.

Lundbeck

Overskuddet i år tegner til ny rekord. Vi regner med 2,7 milliarder kr. Sidste top var årene 2009-11 med et niveau på 2,0-2,5 milliarder kr. Schultz’ opgave er således udført, så han kan roligt gå videre til næste problemramte selskab.

Spørgsmålet er dog, om Lundbecks lang­sigtede styrke er blevet reduceret?

Udgangspunktet er takket være de nye produkter en bredere platform end i tiden med afhængighed af antidepressiverne Cipramil og Cipralex. Samtidig varetager man selv salget i USA inden for specialprodukter. Samarbejdet med Otsuka, Japan, udvider salgsdækningen og reducerer risikoen ved produktudvikling. Trods det er Lundbeck følsomt over for stop- situationer i R&D-projekterne, og sådanne vil pr. definition indtræffe.

Perspektiver for langsigtet udvikling

Perspektivet for 2018-20 er fuld fart frem med mulighed for høj indtjening takket være vækst i salget af de nye produkter.

Den største joker er konkurrenterne. Selskaberne fremkommer med hver deres medicinske løsning. Nye produkter kan hurtigt vinde frem inden for psykiatri og neuromedicin, da efterspørgslen styres af professionelle special­læger. De store udækkede behov søges nemlig dækket hurtigst muligt. Indtrængningstiden er kort i ilandene.

Et teknologiskift er desuden ved at tegne sig. Hidtil har man benyttet relativt simple kemiske molekyler. Medicinsk udvikling går nu i retning af at identificere og efterligne de biologiske aktive stoffer. I sig selv udgør det en trussel, idet frie forskere og outsidere kan dukke op med afgørende rettigheder til ny medicin. Disruption kan også ramme medicinal­industrien. Lundbeck ser ud til at være parat til at opkøbe sådanne projekter og klare det tunge arbejde med at færdiggøre dem.

Aktiviteten er nu koncentreret om fire områder: Alzheimer’s, Parkinson’s, skizofreni og depression. I øjeblikket står man dog svagt inden for de to første diagnoser og har behov for ny medicin.

12BUSLundbeck-141856.jpg

Kortvarigt tomrum

Børskursen ligger fortsat ni pct. lavere end dagen før nyheden om Kåre Schultz’ exit. P/E (17E) kan estimeres til 27, hvilket er meget højt.

Lundbeck-aktien er derfor kun relevant som langsigtet placering.

Investorerne ignorerer usikkerheden om valget af den næste topchef. Vi regner med fratrædelse inden årets udgang og måske et kortvarigt tomrum. Det skal nok gå.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen