Berlingske Business

Lundbeck køber sig til ekstra 62,5 mio. dollar om året

Lundbecks 147 mio. dollar opkøb af Lifehealth, der giver kontrol over yderligere 25 pct. af omsætningen af Xenazine, har en værdi på 62,5 mio. dollar om året.

Det viser en umiddelbar udregning foretaget af Sydbanks medicinal-analytiker Rune Majlund Dahl. Han vurderer dog samtidig, at de 250 mio. dollar i potentiel årlig omsætning, Lundbeck venter sig af midlet, først vil blive en realitet i 2014.

For at understrege, at der er lang vej til det fulde potentiale, konstaterer han samtidig, at Xenazine omsatte for 10 mio. dollar i første kvartal, hvoraf Lundbeck havde fået yderligere 2,5 mio. dollar, hvis handlen havde været gennemført inden kvartalet.

- Det vil formentlig blive lidt mere i andet kvartal, fordi der er 400 patienter, som er kommet på undervejs i løbet af andet kvartal, siger Rune Majlund Dahl til RB-Børsen.

Overordnet set er det fornuftigt af Lundbeck at konsolidere sig på felter, hvor man allerede er repræsenteret, vurderer analytikeren.

- Det giver god mening at købe op i de produkter, man allerede har i pipelinen, som man tror på, og hvor man allerede har set en positiv udvikling i første og andet kvartal, siger Rune Majlund Dahl.

Lundbeck bliver ramt på pipelinen om et par år, når patentet på depressionsmidlet Lexapro udløber. Og det seneste opkøb er ikke nok til at lukke det hul.

- Det er et lille plaster. Det er ikke noget, der får mig op at ringe. Det bekræfter i forhold til Ovation, at vi nok skal få den omsætning, der mistes ved Lexapro. Men indtjeningsmæssigt er vi stadig et stykke vej fra, siger Rune Majlund Dahl.

Ovation er det amerikanske medicinalselskab, Lundbeck købte i starten af 2009 for 900 mio. dollar, hvorigennem Lundbeck har fået en del af rettighederne til Xenazine, inden man altså nu har købt 25 pct. ekstra.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen