Berlingske Business

Lille tilbagefald for C20-aktierne

En negativ åbning præger tirsdag aktiebørserne i Europa, og det gælder også i København, hvor C20 Cap-indekset efter mandagens lukkerekord efter 10 minutters handel er nede med 0,5 pct. i 657,17.

Mandag sluttede indekset i 660,46, og det var rekord nummer 42 i år.

I London, Paris og Frankfurt er de ledende indeks tirsdag åbnet 0,2-0,5 pct. lavere, efter at det amerikanske marked faldt tilbage mandag aften. På et tidspunkt mandag var det amerikanske Dow Jones-indeks over 16.000 for første gang nogensinde, men det kunne ikke holde niveauet og faldt hen mod børslukningen.

- USA lå længe til stigninger mandag, men sluttede med et fald. En enkelt tal for boligmarkedet skal ikke have skylden for faldene, men det viste dog, at de stigende amerikanske renter, vi har set i år, har dæmpet farten en smule på det amerikanske boligmarked. Mange beretter, at faldene skyldes, at milliardæren Carl Icahn har udtalt, at aktier står overfor en stor nedtur. Den slags argumentation må da være tegn på, at vi er alt for mange ansat til at give døden en årsag, skrev seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea før åbningen herhjemme i en kommentar.

Der er umiddelbart efter åbningen fald i 17 af de 20 aktier i C20-indekset. Værst går det for nogle af mandagens vindere - Pandora og GN Store Nord. Pandora falder 1,8 pct. til 271,5 kr. efter en stigning mandag på 2,7 pct., og GN, der mandag steg 4 pct., ligger 1,4 pct. lavere i 130,8 kr.

Uden for C20 stiger H H med 11 pct. til 40 kr., efter at porebetonvirksomheden tirsdag morgen offentliggjorde regnskab for tredje kvartal. Regnskabet viste et resultat før skat af de fortsættende aktiviteter på 8 mio. kr. mod et minus på 45 mio. kr. i samme periode sidste år. Selskabet fastholder forventningerne til EBITDA-resultatet i år på "i niveauet 90 mio. kr.," men opjusterer forventningerne til pengestrømmene til 20 mio. kr. før frasalg af aktiver fra tidligere udmeldt 0-15 mio. kr.

Topdanmark leverer tirsdag ved midddagstid som det sidste af C20-selskaberne i år regnskab. Selskabet anses at være fint kørende på driften og investeringerne i tredje kvartal, men den store storm, der ramte Danmark i oktober, kan være den faktor, der forhindrer forsikringsselskabet i at opjustere 2013-forventningerne. Topdanmark-aktien ligger 0,2 pct. lavere i 148,3 kr.

Carlsberg har fået løftet sin anbefaling hos finanshuset Mirabaud Securities til ”akkumuler” fra tidligere ”hold”, og kursmålet har fået en tand mere til 645 kr. mod tidligere 610 kr. Det kan dog ikke ændre ved, at Carlsberg har startet dagen 0,4 pct. lavere i 574 kr.

Vestas varslede så sent som sidste måned lukningen af sin nacellefabrik i Taranto i Italien, men nu går det den modsatte vej. Vindmølleproducenten investerer 10 mio. euro i produktion af vinger til sin storsælgende V112-3,0 MW-mølle i samme by, og mange af de fyrede medarbejdere kan blive genansat. Vestas ligger 1 pct. lavere i 156,2 kr.

TDC, der ligger uændret i 48,8 kr, har fået et højere kursmål med på vejen af UBS, der sætter barren ved 48 kr. Anbefalingen er uændret ”neutral”.

Danske Bank er ifølge Finanswatch på vej med en fyringsrunde tirsdag. Ifølge mediet er der tale om en reduktion på omkring 250 medarbejdere inden for stabsfunktioner - heriblandt flere tillidsfolk. Aktien falder 0,3 pct. til 123,50 kr.

Tirsdag byder desuden på kvartalsregnskaber fra Jeudan, Brøndby IF, DLH, Victoria Properties og Sanistål.

I forhold til nøgletal samler interessen sig mandag om det tyske Zew-indeks, der ventes at være steget til 31,0 i november, målt på den nuværende situation, fra 29,7 måneden før. Forventningsdelen i indekset ventes at være steget til 54,0 fra 52,8.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen