Berlingske Business

Lavere skøn for vækst vil belaste USA-aktier

De amerikanske aktier lægger op til let negativ åbning onsdag med faldende futures for to af de tre store indeks.

Værst ser det ud for Dow Jones-indekset med et fald på 0,4 pct., mens futuren for S&P 500 falder 0,2 pct. Nasdaq ligger til en flad åbning.

Stemningen er ifølge Bloomberg negativt præget af Verdensbankens nedjusterede sine globale vækstskøn, efterhånden som offentlige besparelser, højere arbejdsløshed og lav erhvervstillid i stigende grad belaster de udviklede økonomier. Banken ser nu en vækst på 2,4 pct. sammenlignet med et skøn på 43 pct. for et halvt år siden og en vækst på 2,3 pct. i 2012.

Teknologiaktien Apple synes klar til revanche efter de seneste dages kursfald. Tirsdag faldt aktien 3,2 pct., efter at den japanske finansavis Nikkei kunne berette, at Apple har skåret ordrerne på nye dele til iPhone 5 med omkring 50 pct. på grund af skuffende salgstal. Men onsdag eftermiddag ligger Apple-aktien til en stigning på 2,6 pct. i formarkedet.

Som optakter til markedsåbningen har storbankerne Goldman Sachs og JPMorgan fremlagt regnskaber for fjerde kvartal sidste år. JPMorgan hentede samlede indtægter på 24,4 mia. dollar i kvartalet mod ventet 24,3 mia. dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg. Og overskuddet var på 1,39 dollar pr. aktie mod et ventet overskud på 1,22 dollar pr. aktie. Men aktien ligger alligevel til et kursfald på 0,3 pct. i formarkedet.

Goldman Sachs realiserede samlede indtægter på 9,24 mia. dollar i perioden mod ventet 7,83 mia. dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News. På bundlinjen gav det et resultat per aktie på 5,60 dollar mod ventet 3,66 dollar i analytikerkorpset. Det belønnes med en kursstigning på 2,4 pct. op til åbningen.

Flyfabrikken Boeing lider under, at både All Nippon Airways og Japan Airlines har valgt at holde deres Dreamliner-flåder på jorden på grund af sikkerhedsbekymringer. Boeing-aktien falder før åbningen med 3,4 pct.

It-aktien Dell falder også efter et par dage med en samlet stigning på 21 pct. båret af forlydender om et bud på hele aktiekapitalen. Hvis det sker, så sker det snart og til en pris på 13,50-14 dollar pr. aktie, forudser tv-stationen CNBC, der henviser til informerede kilder. I formarkedet faldet kursen på aktien 3,4 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen