Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Lars Rohde: Pas på, Løkke

08BUSRohde-side-3-151343.jpg
Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer regeringen om flaskehalse på arbejdsmarkedet og udviklingen på det københavnske boligmarked. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Dansk økonomi er inde i et opsving, og der er risiko for flaskehalse. Derfor er der brug for en stramning af finanspolitikken, lyder det fra Danmarks Nationalbank. Dansk Erhverv kalder opsvinget et skuffende et af slagsen.

Der skal være styr på budgettet, og der må ikke være underskud på kontoen. Sådan lyder budskabet groft sagt fra nationalbankdirektør Lars Rohde til den nye borgerlige regering.

Lars Rohde mener, at der er kommet så meget gang i den danske økonomi, at der allerede er ved at være tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal der trædes lidt på bremsen med en opstramning af finanspolitikken. Det skal til, for at der kan komme balance i ­regeringens budget i løbet af de kommende år.

Advarslen fra Lars Rohde kommer i National­bankens seneste kvartaloversigt. Rent formelt skriver Nationalbanken, at den strukturelle saldo bør bringes i balance. Den strukturelle saldo er regeringens budget renset for midlertidige indtægter og udgifter.

Ejendomsskat

Generelt optimist

Lars Rohde slår generelt den optimistiske tone an for den danske økonomi. Vi er inde i et solidt opsving, og det vil give en vækst i år på én pct. voksende til 1,4 pct. næste år og 1,5 pct. i 2018. Der er tale om en mindre nedjustering i forhold til tidligere rapporter, fordi ­Nationalbanken mener, at udsigterne for eksporten er blevet lidt svagere.

Nationalbanken gentager samtidig advarslen om, at der er ved at komme lidt for meget gang i det københavnske boligmarked.

»Priserne på ejerlejligheder i København er høj i forhold til indkomst- og renteniveau, og der er en risiko for, at prisudviklingen er drevet af selvopfyldende forventninger. Det gør det københavnske boligmarked sårbart over for pludselige rentestigninger. Der er dermed stor risiko for, at en fortsættelse af de seneste års reale prisstigninger vil blive efterfulgt af tilsvarende prisfald,« siger Lars Rohde.

06BUSRohde-og-Ane-155839.jpg

Frygter tømmermænd

Blandt bankerne og andre prognosemagere bliver Nationalbankens rapport godt mod­taget. Men det bliver også påpeget, at noget prangende opsving er der ikke ligefrem tale om.

»Vi må ikke glemme, at BNP pr. dansker fortsat er lavere end i 2007. Så hvis det her er en højkonjunktur, er det en skuffende en af slagsen. Lad os håbe, at der ikke efterfølgende kommer tømmermænd, for så sjovt er det ikke i dansk økonomi i øjeblikket,« siger chef­økonom i Dansk Erhverv Steen Bocian, der deler ønsket om en strammere finanspolitik, men samtidig mener, at det er vigtigere, at den nye regering får sat gang i en ny 2025-plan.

»Når vi erindrer, at vi bliver flere danskere, så kommer det til at være en højkonjunktur, som knap vil kunne mærkes rent økonomisk,« siger Steen Bocian.

Cheføkonom i den liberale tænketank ­Cepos Mads Lundby Hansen vil også have nye reformer.

»Nationalbanken skriver, at arbejdsmarkedsgabet lukkes allerede næste år. Det betyder, at der til næste år er alvorlig risiko for mangel på arbejdskraft. I det perspektiv undrer jeg mig over, at Lars Rohde ikke eksplicit opfordrer til arbejdsmarkedsreformer,« siger Mads Lundby Hansen, der henviser til, at reformer ikke blev nævnt på Nationalbankens pressemøde, da kvartalsoversigten blev præsenteret.

I kvartalsoversigten nævner National­banken dog behovet for at få udvidet arbejdsstyrken.

Lars

Klart signal om Brexit og Trump

Nykredit fremhæver i en kommentar, at ­Nationalbanken med rapporten sender et klart signal om, at hverken Brexit eller Donald Trumps (R) overraskende sejr ved det amerikanske præsidentvalg kommer til at påvirke de danske vækstudsigter.

Det er Nykredit enig i, men cheføkonom Tore Stramer påpeger samtidig, at vi ikke kommer uden om, at 2017 ligeledes bliver et år præget af stor usikkerhed.

Kronen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen