Berlingske Business
11:11Byggeri af Danmarks største havmøllepark sættes i gang

Langers Skarpe Aktietips: Bedring på vej i amerikansk økonomi?

US-DOW-JONES-INDUSTRIALS-RISE-OVER-100-POINTS-ON-STRONG-EARNINGS
Foto:

Udenlandske investorer har sluttet nettosalg i Pandora

Over de seneste seks måneder har udenlandske finanshuse nettosolgt Pandora aktier for 4,5 mia. kr. Bag ved nettosalget står blandt andet fem store amerikanske shortfonde, som spekulerer i et kursfald i Pandora efter det kommende regnskab for Q2. Ifølge Finanstilsynets opgørelser er fondene endnu ikke begyndt at reducere deres milliardstore poster, hvor de skal tilbagekøbe aktier for at neutralisere deres positioner.

Over de seneste uger har udenlandske investorer faktisk været nettokøbere for første gang i meget lang tid. Det kulminerede fredag ved, at udlandet var nettokøbere i et ellers negativt marked. Dette er et stærkt signal om, at købersiden er ved at overtage magten. Antageligt står der også store udenlandske købere bag nettoresultatet, idet der samlet blev handlet for næsten en halv milliard kroner Pandora aktier, mens udlandets nettokøb var 29 mio. kr.

Den 8. august kommer det længe ventede regnskab for 2. kvartal fra Pandora. Her vil de fem store shortfonde kigge efter hår i suppen, og hvis de finder noget vil de igen sende aktien langt ned. Modsat kan man risikere, at det kommer et supergodt regnskab, som udløser et short squeeze med en solid kursstigning. Vi forventer svage tal fra USA og stærke tal fra Asien. Umiddelbart er vi nok mest indstillet på at stille os på sidelinjen hen over regnskabet, og måske genkøbe billigere. Risikoen for en stærk kursbevægelse op eller ned er overhængende. Og husk, at shortfondene endnu ikke har opgivet deres »angreb« på Pandora.

Markedet parat til et generelt comeback:

I den forgangne uge har der været mindre svaghed på det amerikanske aktiemarked, som dog fortsat ligger tæt på den historiske rekord for S&P 500 indeks. S&P Future var lidt nede i løbet af ugen og teste første støtte i 2460. Men pejlemærket holdt og fredag aften steg aktierne igen. De amerikanske teknologi aktier (sox.x) havde dog en relativt svag uge, efter skuffende regnskaber fra blandt andet Google og Amazon. Halvlederindeks (sox.x) ligger lige over 50 dages glidende gennemsnit, og de kommende uger bliver meget afgørende, da de konjunkturfølsomme teknologiaktier let kan føre det generelle aktiemarked længere ned.

Hold øje med Dow Transportation:

Et andet vigtigt pejlemærke er udviklingen i det amerikanske Dow Transport indeks, som de seneste uger er faldet mere end fem procent, med et gevaldigt dyk i torsdags. Dow Transportation indeks ses ofte som ledende for det øvrige aktiemarked, da det normalt vil afspejle den underliggende stemning i industrien – via dennes transportbehov. Transportindekset er faldet gennem 50 dages glidende gennemsnit, så næste vigtige støtte er det lange 200 dages glidende gennemsnit lidt over én procent længere nede.

Bedring på vej i amerikansk økonomi?

Umiddelbart synes USA’s økonomi at have afsluttet de seneste måneders opbremsning, målt på de ledende indikatorer. Både ECRI indikatoren fra Economic Cycle Research Institute og Citigroups Economic Surprice indeks har de seneste uger vist en positiv tendens efter måneders tilbagefald. De første BNP data for 2. kvartal 2017 viser da også en moderat økonomisk vækst på 2,7 procent godt drevet frem af de amerikanske forbrugere. Det kan give fornyet tro på, at den amerikanske centralbank alligevel vender tilbage til den oprindelige plan for renteforhøjelser det kommende halvandet år. Det vil i givet fald igen løfte obligationsrenterne.

Historisk lav VIX giver en meget billig forsikringsmulighed:

En vigtig drivkraft for aktiemarkederne kan dog stadig blive den historisk lave VIX, som siger noget om nervøsiteten i markedet. Den seneste måned har VIX værdien, som handles som en kontrakt på børsen, været det laveste i tyve år, og det står i voldsom modsætning til de faktiske underliggende markedsrisici. VIX kan næppe falde meget mere, hvis man ser på historien, hvor værdien altid er steget fra det aktuelle leje.

Det betyder, at det for investor faktisk er blevet ekstremt billigt at forsikre sig mod uro og øget nervøsitet på de finansielle markeder. Men hvis mange investorer kaster deres kapital ind i VIX kontrakter betyder det også, at de finansielle modparter må forsikre sig med modsatrettede positioner, og det kan i sig selv skabe øgede udsving på aktiemarkedet.  For den spekulative investor må det være meget oplagt at investere i en af de mange ETF’er som er baseret på det amerikanske VIX indeks, og vi overvejer også at tage en mindre position i AktieUgebrevets pensionsportefølje.

Hold øje med S&P future i 2460 og 2400:

Vores aktuelle vurdering af situationen på det generelle aktiemarked, styret af udviklingen i det tyske og amerikanske indeks, er, at vi skal holde øje med S&P future først i 2460 og dernæst i 2400. Først ved brud ned gennem 2400 ser vi grund til at øge agtpågivenheden markant. De europæiske aktier, anført af tyske DAX indeks, er allerede sat ganske meget ned på grund af dels en styrket Euro, og dels af Draghis forventede tilbagerulning af de pengepolitiske stimulanser. Yderligere fald i europæiske aktier vil sandsynligvis kun ske som følge af fald i amerikanske aktier.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen