Berlingske Business

Langers Skarpe Aktietips

opsparing
Overskrift
Foto:
 
 

Er år 2000 vendt tilbage på aktiemarkederne? Læs analysen fra redaktøren af AktieUgebrevet.

Sindsyge aktiemarkeder: Ja, det er måske ikke noget nyt. Grækenland er på randen af en bankerot, og ugens nøgletal skuffede fælt for europæisk økonomi, der alligevel ikke er på vej solidt fremad. Ugens PMI data for Europa viser, at væksten allerede er aftagende, og tilsvarende PMI data for USA og Kina var heller ikke opmuntrende. Europæiske aktier anført af tyske DAX lå sidst på ugen tæt på et afgørende pejlemærke ved 11.850 niveau, mens USA’s aktiemarkeder steg på skuffende makroøkonomiske data. Ja, sådan er den nye verden: De økonomiske nøgletal skal helst være dårlige. Så er der nemlig mulighed for nye QE stimulansprogrammer og udskydelse af eventuelle forventede renteforhøjelser. Bundlinjen er, at alverdens centralbanker har kastet de finansielle markeder ud i et eksperiment, som de ikke kan se en afrunding af. Erkendelsen af, at vi har boble-lignende tilstande, er nu udbredt. Men centralbankerne er nu også så bange for, at denne boble brister, at de vil gøre alt for at holde luften eller pumpe op igen, hvis luften siver ud. Er det sundt? Nej.

 

MARKETS-STOCKS/

Er der advarselssignaler? Ja, massevis. Oliepriserne er tæt på historiske lavpunkter. Det samme er obligationsrenterne, og råvarepriser på metalråvarer som jernmalm og kobber er historisk lave. Fem år med QE programmer i USA har ikke haft særlig stor effekt på den økonomiske vækst, som p.t. kører på et par procent efter historisk lave renter og tre QE-programmer. De lave renter har fået uproduktive finansielle investeringer til at boome, og forbrugerne kan helt sikkert godt gennemskue, at den europæiske centralbanks planøkonomiske støtteopkøb ikke sker fordi det går godt, men det snarere skyldes, at det går af h.. til. Derfor holder de selvfølgelig også igen på forbrugslysten. Problemet er, at vi næppe kommer videre, før de store gældsproblemer, dels i Sydeuropa, og dels i mange europæiske banker, afvikles, samtidig med at der sker reformer på arbejdsmarkedet, i nationale statsstøtter og der kommer bedre SMV-finansiering. Problemet er grundlæggende, at Europa aktuelt har en politisk elite, der ikke tør tage hårdt fat for at løse de langsigtede problemer, af frygt for at miste magten. Måske er de ved at gennemskue, at det gør de alligevel.

BM Business

Og hvad sker der så med aktiemarkederne? Så længe centralbankerne har magten, eller markederne tror, at de har magten, vil aktierne stige. Men vi er allerede ovre det punkt, hvor der findes en glidende og kontrolleret løsning på de boble-lignende aktiemarkeder. Det er ikke er et spørgsmål, om det ender galt med et aktiekrak af historiske dimensioner. Dette Endgame er 100 % sikkert. Spørgsmålet er kun, hvornår det sker: i morgen, om en måned, om et år eller om to år. Som bekendt har de enorme gevinster på kapitalmarkederne skabt voldsom øget ulighed i samfundet de seneste fem år, og det vil naturligvis også fortsætte. De velhavende med store aktiebeholdninger vil blive endnu rigere. Den brede befolkning, som holder igen med reallønnen, vil blive fattigere.  Så centralbankernes pengepolitiske eksperiment vil næppe løse nogle makroøkonomiske problemer. Men der vil komme øget ulighed i samfundet, og den politiske ustabilitet vil øges. Så hvis ikke aktieboblen sprænger først, kan det også gå galt på andre måder, nemlig med et politisk opgør med den herskende klasse, hvor nye ekstremistpartier får mere at skulle have sagt, end vi ønsker. Men indtil da skal vi sætte vores sparepenge i aktier.

 

Bankanalytikerne manipulerer igen kunderne – eller er ikke blevet klogere: Under dot.com boblen i år 2000 opfandt aktieanalytikerne alle mulige nye målemetoder for at forklare de høje værdiansættelser på IT-aktier. Netop IT-aktier er igen en ekstrem aktieboble, og analytikerne gentager historien. Eksempelvis siger en Nordea analytiker til Ritzau fredag følgende om de nye rekorder på den amerikanske IT-børs Nasdaq: »Ligedes blev danske Endomondo købt for over en halv mia. kr. af den amerikanske sportstøjsproducent Under Armour for nylig. Også Endomondo var et meget ungt selskab med bare syv år på bagen, 40 ansatte og underskud. Priserne for de to virksomheder kan virke opskruede, men det er udtryk for, at selskaberne hver især havde stærke markedspositioner via en stor brugerskare. Whatsapp havde 400 mio. brugere, da selskabet blev købt, og Endomondo havde 25 mio. brugere. Det er netop den store brugerskare, som er mange penge værd for en køber, påpeger Michael Borre.« Altså overfor Ritzau. Velkommen til år 2000 deja vu.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen