Berlingske Business

Langers aktietips om markedets vilde comeback

JAPAN-ECONOMY-FINANCE-STOCKS
Foto:

Efter store nedture og masser af røde tal, er stemningen på verdens aktiemarkeder og humøret er steger markant. Hvorfor? Aktieekspert Morten W. Langer kommer her med tre bud.

Hvorfor vender aktiemarkederne positivt så pludseligt? Det er der flere grunde til:

For det første har det tekniske billede et stykke tid bygget op til en positiv korrektion. Det toneangivende tyske DAX indeks har tre gange testet den foreløbige bund omkring 9.500, og her er altså blevet bygget en platform for nye stigninger.

For det andet har de amerikanske nøgletal på det seneste været så svage, at udsigterne for en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, FED, nu ser ud til at blive udskudt, måske på ubestemt tid. Det er godt nyt for aktiemarkederne.

07BUSNasdaq-1.jpg

For det tredje er der endnu ikke fuldstændig klare signaler på, at den økonomiske opbremsning i Asien, herunder især Kina, har ramt de vestlige økonomier meget hårdt. Det kan komme endnu, men indtil videre er de negative afsmitninger håndterbare.

Men kan aktiemarkederne så komme op mod den tidligere top?

Det anser vi for usandsynligt. Men i første omgang vil markederne have fokus på de regnskaber for 3. kvartal, som begynder at rulle ind nu, med amerikanske Alcoa torsdag i den forgangne uge som en mindre skuffelse. Analytikerne har allerede skruet en del ned for forventningerne til Q3-regnskaberne, især for selskaber med markedseksponering mod Asien. Det mest interessante er dog ikke selve Q3-resultaterne, men det ledelserne udmelder i Q4 og næste år. Begynder de at mærke effekterne af den globale økonomiske opbremsning? Og kan noget af opbremsningen kompenseres af faldende olie- og råvarepriser – og altså inputpriser i produktionen og transportpriser.

Vi følger især tyske DAX indeks, fordi det styrer retningen på de europæiske aktiemarkeder. I forhold til fredagens lukpå 10.100 ser vi aktuelt en best case i 10.400, før aktiemarkederne igen vender nedad.

Hvad vil drive aktiemarkederne ned på lidt længere sigt? Meget tyder på, at den økonomiske opbremsning i Kina accellererer i negativ retning. De seneste PMI data for kinesisk erhvervstillid er meget ringe. Billedet understøttes af fortsat faldende råvarepriser og fragtrater på blandt andet containertrafik mellem Kina og Europa. Hertil kommer, at der nu er tydelige tegn på, at væksten i USA også bremser op. Den meget pålidelige BNP-indikator fra Atlanta FED siger nu en BNP vækst i 3. kvartal på kun 1,0 %. Seneste data for beskæftigelsen og de ledende indikatorer fra ISM understøtter dette billede. Selvom europæisk økonomi fortsat viser overraskende robusthed, vil det svage makroøkonomiske klima ramme virksomhedernes overskud de kommende kvartaler (men måske ikke 3. kvartal, som jo er overstået). Samtidig er det stadig sandsynligt, at de professionelle investorer vil beregne sig en ekstra risikopræmie fremad, og det vil i sig selv presse P/E-værdier på de dyreste selskaber.

Derfor har vi solgt Novo Nordisk fra Pensionsporteføljen: Novo Nordisk ser vi fortsat som en af de bedste langsigtede danske aktier. Men vi ser på den korte bane en stribe drivkræfter, som kan koste på aktiekursen. For det første stopper Novo Nordisk i denne måned sit tilbagekøbsprogram, som langt hen ad vejen har været med til at holde aktien oppe de seneste måneder. For det andet har udenlandske finanshuse de seneste måneder været meget store nettosælgere i aktien. Alene den seneste måned har udlandet nettosolgt for 2,7 mia. kr. Novo Nordisk-aktier. For det tredje er der stor usikkerhed om, hvad der sker med reguleringen af de amerikanske medicinalpriser, som det fremgår af analysen i denne udgave.

aktieugebrev

Dansk økonomi holder nogenlunde stand, så kig på danske hjemmemarkedsaktier: Dansk økonomi har på det seneste vist en nogenlunde robusthed, men fortsat på et meget lavt blus omkring en halv procent i BNP vækst. Det magre udgangspunkt er dog positivt på den måde, at der ligger en nogenlunde robust bund under økonomien. Seneste data for Dankort-omsætningen, som er en indikator for privatforbruget, var opmuntrende, og serviceindustrien klarer sig fortsat nogenlunde. På baggrund heraf er vi igen begyndt at kigge på danske hjemmemarkedsselskaber til porteføljerne. I denne uge købte vi til Pensionsporteføljen Vestjysk Bank, som en langsigtet investering. Vi ser en upside på 50 % på 1-2 års sigt, med mindre dansk økonomi falder helt sammen. Senest er mælkepriserne på det internationale engrosmarked steget markant, og det vil på sigt understøtte de mælkebønder, som ellers har været en stor udfordring for Vestjysk Banks landbrugskunder. Vestjysk Bank er stadig udfordret af mange svage udlån, men med den store statslige ejerandel anser vi det for usandsynligt, at banken sendes i Finansiel Stabilitet. Samtidig vil den nuværende venstreregering ikke lægge sig ud med hele Vestjylland, som er traditionelt venstreland, og som er afhængig af en stor lokalbank.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen