Berlingske Business

Landbrugets milliardkoncern ser hård konsekvens af tørke

Hedegaard, DLG, Siloer - 20180
DLG og P.P. Hedegaard-siloer på havnen i Aalborg. DLG forventer at blive hårdt ramt af sommerens tørke. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Selv om første halvår gav et solidt resultat for DLG, så vil tørken ramme resten af året hårdt.

Koncernen DLG, der sælger grovvarer som foder og vitaminer til landmænd, venter at blive hårdt ramt af tørken. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse om regnskabet for første halvår.

Tørken betyder, at selskabet nedjusterer sine forventninger til hele året.

»Forventningerne til andet halvår 2018 præges af den omfattende tørke og en markant mindre høst på flere af DLG's hovedmarkeder.«

»Trods fortsat god udvikling og fremgang inden for øvrige forretningsområder sættes resultatforventningerne for hele året derfor under resultatet for sidste år,« skriver administrerende direktør for DLG Kristian Hundebøll i meddelelsen.

Sommeren 2018 har været præget af en langvarig tørkeperiode. Siden maj har det været varmt og solrigt og kun meget begrænset regn.

Sommerens tørke er beskrevet som den værste siden 1874.

DLG stod oprindelig for Dansk Landbrugs Grovvareselskab og er en fusion af flere indkøbsforeninger i landbruget. Traditionen med fælles indkøb begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet.

Selskabet er løbende vokset og salget af foder, vitaminer, service og energi lå i første halvår på 24,4 milliarder kroner ifølge pressemeddelelsen.

Resultatet før skat steg med 42 procent til 159 millioner kroner og nettoresultatet til 100 millioner kroner.

»Vi er meget tilfredse med halvårsregnskabet. Resultatet bygger videre på det positive momentum, som koncernen opbyggede i 2017,« skriver Kristian Hundebøll i meddelelsen.

DLG har ifølge sin hjemmeside aktiviteter i 18 lande og omkring 6300 ansatte. Det er et andelsselskab og har over halvdelen af sin omsætning i Tyskland.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen