Berlingske Business
14:19Hvem af giganterne bruger flest penge på forskning?

Kursridt i Skako kan skyldes julelys i investorernes øjne

Factory - Production electrical wires
Arkivfoto: Industri. Foto:

De seneste dage er aktien i det fynske industriselskab Skako steget markant, og fra tirsdag i sidste uge til mandag i denne uge er virksomhedens aktiekurs gået frem med hele 75,8 pct.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, kan den voldsomme udvikling hænge sammen med to større ordrer, som selskabet fik i løbet af sidste uge.

Den første tikkede ind torsdag og havde en værdi på cirka 22 mio. kr., og fredag kom en anden på omtrent 15 mio. kr. I mellemtiden havde Skako-topchef Søren Pedersen udtalt til Ritzau Finans, at den første kontrakt var et flagskib for selskabet.

»Efter den første ordre sagde direktøren, at det var et gennembrud. Når der så dagen efter kommer endnu en ordre, så er der selvfølgelig nogle investorer, som siger: Hold da fast, nu er der vist gået hul på bylden.«

»Jeg tror, det har at gøre med direktøren, som først taler om et gennembrud, og at der så kommer en ordre mere relativt hurtigt efter. Det kan have givet nogen julelys i øjnene,« vurderer Per Hansen.

q

De to millionordrer er faldet kort tid inden torsdagens regnskab for tredje kvartal fra Skako, som har to forretningsområder.

De fordeler sig over Vibration, der udvikler, designer og sælger vibrationsudstyr til industrien, og Concrete, som laver maskiner og processtyringsanlæg til fremstilling af beton.

»Investorerne regner nok med en langstrakt turnaround. Men jeg tror dog også, at investorerne har en reel risiko for at falde lidt for meget over hinandens ben. Selskabet kommer jo med regnskab på torsdag, og der tror jeg, at sandsynligheden for en pæn skuffelse er stor,« lyder det fra Per Hansen.

skako

Investeringsøkonomen understreger, at han ikke tror, Skako vil skuffe i forhold til sine egne forventninger om et resultat efter skat i niveauet 15-25 mio. kr. for 2016.

»Men hvis man tager udgangspunkt i den aktiekurs, der er, så kan man godt forestille sig, at nogen af de sidste investorer, der er kommet med på vognen, forventer, at regnskabet allerede vil tage udgangspunkt i de to ordrer, de har fået på to dage og kommer til at tage udgangspunkt i, at tallene lige pludselig flyver af sted på rekordtid,« bemærker Per Hansen.

Grunden til, at de to millionordrer ikke vil indgå i torsdagens regnskab for tredje kvartal, er, at Skako som en produktionsvirksomhed typisk først vil indtægtsføre sine ordrer i det øjeblik, produktionen af dem startes.

Helicopter concrete finishing

Begge ordrer, der blev annonceret i sidste uge, er sat til levering i første halvdel af 2017.

Tirsdag morgen ser det desuden ud til, at noget af luften er gået af Skako-ballonen, idet selskabets aktie falder med 12 pct. til 120,50 kr. Sammenlignet med eksempelvis torsdagens lukkekurs er der dog stadig tale om en stigning på mere end 30 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen