Berlingske Business

Kursopturen fortsætter på børsen

Der ser kun ud til at være en vej for de danske aktier netop nu, og det er op.

Fredag morgen er C20-indekset nok engang åbnet positivt, og med en stigning på 0,4 pct. til 533,60 fortsætter rekordridtet tilsyneladende.

I hvert fald er der ikke meget, der peger på tilbagefald lige nu.

- Vi ser god mulighed for, at stigningerne kan fortsætte. Det er naturligt, at der vil komme et mindre tilbagefald på et tidspunkt, når man er inde i sådan en god periode, men der er ikke noget, der tyder på det lige nu, siger Jesper Bamberger, aktierådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans og fortsætter:

- Væksttallene fra Kina fra i nat vil fylde en del i dag. BNP-væksten var lidt bedre end ventet, og det er vigtigt. Vi vil rigtig gerne se væksttegn fra de store økonomier, så det vil få opmærksomhed.

Tallene fra Kina smitter også af på A.P. Møller - Mærsk, der har mange aktiviteter i Asien - blandt andet gennem containerrederiet, Maersk Line. Flere af de asiatiske rederier stiger markant fredag morgen. Samtidig har rederierne været hjulpet af stigende fragtrater de sidste par uger, og det skaber god stemning. I ugen, der slutter fredag, steg containerindekset fra Shanghai Shipping Exchange, SCFI, med 1,1 pct. Dermed steg indekset for tredje uge i træk.

- BNP-tallene fra Kina er også godt for sådan nogle som Mærsk, der er cyklisk og vel eksponeret i Asien, noterer Jesper Bamberger sig.

Mærsks B-aktie stiger med 0,6 pct. til 46.200 kr. fredag morgen. Dermed er aktien over 46.000 kr. for første gang siden marts sidste år.

På negativsiden er der kommet lidt ekstra pres på forsikringsaktierne Tryg og Topdanmark. Begge aktier har fået påklistret en negativ anbefaling fra amerikanske JPMorgan, der nu siger "undervægt" mod tidligere "neutral". Samtidig sænkes kursmålet for Tryg til 325 kr. fra tidligere 340 kr., mens Topdanmarks kursmål skæres til 933 kr. fra tidligere 966 kr.

Tryg er bundprop i eliteindekset fredag morgen med et fald på 0,3 pct. til 424,60 kr., mens Topdanmark, der er faldet seks handelsdage i træk, er åbnet neutralt i 1199 kr.

Vestas har så at sige mere i støbeskeen for så vidt angår aftaler om levering af komponenter til eksterne kunder fra sine fabrikker. Onsdag oplyste Vestas om en stor aftale i USA på tårne til projekter, der ikke opføres med Vestas-møller, og det næste kan meget vel blive på komponenter fra Vestas ' støbejernsfabrikker.

- Støbejernsdele kan være et af de områder, hvor vi kan levere til eksterne kunder. Vi har her modtaget nogle mindre ordrer, men på det område vil folk ligesom først prøve, før de forpligter sig til større ordrer, hvilket er årsagen til, at vi ikke har kommunikeret noget ud. Bolden er i bevægelse, siger Vestas ' driftsdirektør, Jean-Marc Lechêne, i et interview med Ritzau Finans.

Vestas-aktien er startet fredagen helt i toppen af C20-indekset med et løft på 1,1 pct. til 38,56 kr.

Ingrediensproducenten Chr. Hansen fortsætter sin optur, efter at selskabet leverede regnskab for første kvartal 2012/13 onsdag morgen. Aktien stiger med 0,9 pct. til 192,40 kr. og rækker dermed ud efter en lukkerekord.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen