Berlingske Business

Krisen skaber frygt for jobbet

ledighed_BardurEklund_artikel_1.jpg
Private forsikringer mod ledighed stiger støt på grund af frygt for at miste jobbet som følge af kreditkrisen. Foto:

Efter ubekymrede år er danskerne klar til at forsikre sig ekstra mod arbejdsløshed - og i sidste ende risikoen for at gå fra hus og hjem.

Frygten for at miste jobbet har grebet danskerne, skriver Nordjyske Stiftstidende. Siden september har forsikringsselskabet Topdanmark haft en stigning i antallet af private dagpengeforsikringer på fem procent.

- Det er voldsomt, og det er endda sket uden markedsføring. Folk har selv henvendt sig, siger direktionsassistent Lasse Jermiin til Nordjyske.

Interessen satte ind samtidig med at finanskrisen tog fart, efter at antallet af kunder med privat dagpengeforsikring faktisk faldt med 2,5 procent fra sidste årsskifte frem til september.

Omkring 20 fagforbunds a-kasser tilbyder tillægsforsikring hos Topdanmark. En af dem er FTF-A. Her oplever den nordjyske regionschef Kurt Frederiksen også stigende interesse for tillægsforsikring efter år med meget lav ledighed.

Sparekassen Hvetbo melder om overvældende interesse for en aktuel salgskampagne. Den private dagpengeforsikring, købt hos amerikanske Genworth Financial, har været et produkt på sparekassens hylder i flere år, uden at det har haft nogen stor bevågenhed fra kunderne, før nu.

- 90 af procent af dem, vi henvender os til, vil høre mere og mange siger ja tak til et møde, siger forsikringsansvarlig Lars Larsen til avisen.

- De fleste familier har etableret sig ud fra den forudsætning, at de har to indkomster, og det kan blive virkeligt alvorligt, hvis én af ægtefællerne pludselig kun får de 15.700 kr. om måneden fra a-kassen. Ekstra forsikring kan være et helt nødvendigt supplement.

Men Lars Larsen afviser, at sparekassen stiller krav til sine kunder om at forsikre sig ekstra mod arbejdsløshed. Ikke endnu.

- Men vi opfordrer folk til at være i a-kasse, siger han.

Dækningen kan skrues sammen på flere måder, men en typisk forsikring koster 45 kr. pr. 1000 kroners dækning. Maks. samlet dækning er 80 pct. af lønnen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen