Berlingske Business

Krisen ændrer selskabers fokus

Risikovillighed og aggressiv vækst træder i baggrunden, mens blødere værdier som miljøvenlighed og social ansvarlighed kommer i fokus.

Det bliver resultatet af den aktuelle økonomiske krise, der kommer til at ændre drastisk på erhvervslivets opførsel.

Det spår industrikonglomeratet NKT's topchef, Thomas Hofman-Bang.

- Vi tror på, at krisen er "game changing". Vi kommer ikke ud på den anden side til noget, der minder om, hvor vi kom fra. Det bliver et helt andet miljø. Det bliver et miljø af væsentlig mere regulering fra det offentliges side - nok mest af den finansielle sektor, men også generelt. Det bliver et miljø af svære finansieringsmuligheder. Der kommer ikke til at være den overflod af kapital til investeringsprojekter, som der var før. Jeg tror på, at der bliver fokus på de mere bløde værdier omkring CSR (Corporate Social Resposibility - selskabers sociale ansvarlighed, red.). Der kommer fokus på redelighed og hæderlighed og det at opføre sig ordenligt og tage ansvar, siger Thomas Hofman-Bang i et interview med RB-Børsen.

Han konstaterer, at det er en logisk udvikling, når man tænker på, hvad der skabte krisen.

- Helt naturligt er det tid til refleksion. For nogle af de ubalancer, der førte frem til krisen, er jo manglende ansvarlighed i visse sammenhænge, grådighed og manglende regulering. Det førte til, at vi kom for langt ud, siger Thomas Hofman-Bang.

Selvom han mener, at det "ligger dybt i NKT-kulturen" at opføre sig ordentligt, så opper industrigiganten sig også i forhold til de blødere værdier. NKT har blandt andet tilmeldt sig Carbon Disclosure Project, der er en uafhængig projekt, der opfordrer selskaber til at kortlægge og offentliggøre deres CO2-udslip. Og det gør selskabet ikke kun for miljøets skyld.

- Det gør vi selvfølgelig fordi, vi bekymrer os for miljøet, men også fordi, der er en bundlinje i det her. Det er sund fornuft. Det driver effektivitet også at sætte fokus på det her. Det er endnu et LEAN-redskab til at blive så effektiv som overhovedet muligt. Det giver masser af mening at gennemføre investeringer for at reducere vores CO2-fodaftryk, fordi det reducerer vores energiomkostninger, siger Thomas Hofman-Bang og tilføjer:

- Og så giver det en CSR-vinkel, fordi vi oplever, at vores kunder interesserer sig for de her ting. På den måde kan vi differentiere os i forhold til de af vores konkurrenter, der ikke tager det her seriøst, siger direktøren.

NKT's grønne bevidsthed betyder blandt andet, at man i Cables-divisionen vil reducere CO2-udslippet med 12 pct. over de kommende tre år.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen