Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Krisehåndtering hos de danske børshandlere: »Verden går videre«

1
Nordeas private trading kontor på valgmorgenen, da Donald Trump blev valgt som USA's 45. præsident. Foto:

Der var fart på hos Nordea Trading fra morgenstunden. Der blev handlet, der blev rådgivet, der blev powerwalket, og der blev drukket kaffe i spandevis. Berlingske Business så til, mens det danske børsmarked åbnede til Trump sejr.

Solen stiger op over Københavns tage uden for Nordea Tradings vinduer i syvende sals højde. Det gør den hver morgen, denne morgen er noget som forandret. Systemerne kører på højtryk, for i dag er ikke en helt almindelig dag - noget er forandret, det ved alle i lokalet.

Triumf Trump

»Ja, så er det både netværket og regnearket, der ikke virker,« udbryder en frustreret trader og rejser sig. Folk omkring ham løfter blikket og mumler et par tilkendegivelser, men fokus er et helt andet sted. Billedet af Donald J. Trump er braget ind på tv-skærmene, der hænger overalt i lokalet. Her kan de morgenfriske handlere, se ham lade sig hylde, som ny leder af den frie verden - og det kommer til at kunne mærkes på aktiemarkedet.

»Det er forventeligt, at aktier bliver solgt af allerede fra morgenstunden. Som dansk investor, så er det omkring fem-ti pct., man taber i dag. Det vil være forventeligt i dag, men man skal huske på, at verden går videre, også på aktiemarkedet,« forklarer Bjarne Thomsen Chefstrateg hos Nordea. Han er på gulvet fra morgenstunden, lige før børsen åbner klokken ni, har han fornøjelse af at briefe (læs: berolige) 500 af Nordea største private banking kunder på en telefonkonference. De har også set nyheder hertil morgen.

»Jeg tror, at det bliver en mere moderat politik, han kommer til at føre, end den han har bebudet i valgkampen. Så ingen grund til panik, verden går videre,« understreger chefstrategen.

Artiklen fortsætter under billedet
2
Nordeas private trading kontor på valgmorgenen, da Donald Trump blev valgt som USA's 45. præsident. Foto : Malene Anthony Nielsen

Der er en hektisk stemning på trading-floor. Traderne sidder skulder ved skulder ved hæve/sænke borde i lange rækker. Hver med mindst fire skærme foran dem. Deres borde er ved at flyde over med brugte kaffekopper af pap. Morgenmaden står stadig på rulleborde ved siden af dem, der er kun kanelsnegle og rullepølse tilbage. De har været tidligt oppe.

»Jeg vågnede klokken 4 i morges, fordi de ringede fra Asien. Så kunne jeg jo ligeså godt tage på arbejde,« fortæller Tina Vester Solgaard, der er leder af valuta-terminshandel. Hun fortsætter:

»Som du kan se og høre, så summer det hele herinde, det er meget intenst. Der er virkeligt brug for kundekontakt i dag, så det er vi selvfølgelig klar med. Det er en ganske særlig rådgivningsdag, og der skal ikke meget til at få det hele til at koge over herinde.«

TIME WARNER-RESULTS/

Godmorgen Hr. Virkelighed, kom indenfor

Dagens skjortemode hos Nordea Trading er hvid eller lyseblå, uden slips, ærmerne smøget op, øverste knap åben. Mange af medarbejderne har samlet sig midt i lokalet, de kigger på et TV, hvor amerikas nye præsident, kort før fondsbørsen åbner klokken ni, har taget ordet.

En dame får ikke set sig for og er ved at snuble over en af de mange journalister, der har forskanset sig rundt om de ansatte.

Til Scanpix

Donald Trump når ikke at afslutte sin tale, førend de mange ansatte skal tilbage til deres skriveborde. Børsen er ved at åbne. Skrivebordene bliver kørt op.

»Man må respektere det amerikanske folks valg, det er jo en jordskredssejr. Her er det positivt, at den tale som Trump netop har afholdt, der virker han anderledes afdæmpet, nærmest alfaderlig. Det var en anden Trump, end den vi har set i valgkampen,« konkluderer cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.

Han medgiver, at det er en anden virkelighed, vi er stået op til i dag, og at det er en anden virkelighed, børsen åbner i.

»Der en økonomisk bekymring efter valget, men den er grundet i den usikkerhed, der er omkring hans politik, og på baggrund af den retorik, som Trump har brugt under valgkampen. Så vi må se, hvad det bliver for en realpolitik, Republikanerne kommer til at stå for,« forklarer Helge Pedersen.

»No way,« er der en, der udbryder. Han high fiver sidemanden.

Der er travlhed ved vandkølerne, der står rundt om i lokalet. Ved siden af dem hober sig  tomme dunke. For folk har travlt i dag, så travlt, at ikke mange har nået i garderoben med overtøjet, det hænger på kontorstolene.

USA-FED/

For Helge Pedersen er det vigtigt at understrege, at det er nu, man skal løfte perspektivet. Man kan ikke nøjes med at have fokus på USA.

»Vi må ikke glemme, at det er ikke kun i USA, at de her vinde blæser. Finanskrisen har givet anledning til et fuldstændigt anderledes politisk landskab, det ser vi jo også i Europa. Og vi har jo faktisk haft den holdning, at USA egentligt er kommet meget godt gennem krisen, men den har sat voldsomme spor i den amerikanske brede befolkning, der ikke har fået del i opsvinget. Man bliver nødt til at inddrage økonomisk lighed i den politisk debat. Polariseringen gør, at man bliver nødt til at revidere holdningerne til indkomst- og fordelingspolitikken,« forklarer han.

Men det undrer ham ikke, at der er stort økonomisk fokus på det amerikanske valg fra morgenstunden. »Det er et stort marked og en vigtig økonomi,« medgiver han.

Nordea Trading har haft en travl morgen og får en travl dag, men krisehåndteringen og -rådgivningen har efterladt C20 indekset i plus i skrivende stund.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen