Berlingske Business

Klik dig gennem Mærsks regnskab

pix_maersk
Containerforretningen er den største positive overraskelse i dagens Mærsk-regnskab. Foto:

Det var især containerforretningen Maersk Line, der overraskede positivt i dagens regnskab, mens Maersk Oil stod for en lille skuffelse. Klik dig selv igennem de vigtigste punkter i dagens regnskab her.

Overraskende højt overskud kombineret med en opjustering af forventningerne til hele året har fået investorerne til at sende Mærsk-aktien i vejret.

Containerforretningen var i fokus fra morgenstunden, mens Maersk Oil skuffede en anelse. Her følger en kort gennemgang af regnskabet fordelt på de forskellige forretningsområder.

På billedet lidt længere nede kan du klikke dig gennem dagens resultater.

Maersk Line

Containerforretningen er lyspunktet i koncernregnskabet. Overskuddet på 2,5 milliarder kroner er syv gange bedre end det forventede.

Markedsvilkårene på det globale marked for containerdrift er stadig svære, fragtraterne er faldet med gennemsnitligt 13 procent.

»Det er et af de resultater, der næsten får én til at falde ned af stolen. Her har vi analytikere regnet med stort set et rundt nul, og så leverer de 2,5 milliarder kroner på det, der har været et rædsomt kvartal på ratesiden. Så det er meget overbevisende,« siger Sydbanks Mærsk-analytiker, Jacob Pedersen.

Hovedforklaringen bag det pæne bundlinjeresultat er, at Maersk Line har formået at reducere omkostningerne drastisk.

Det skyldes dels lavere brændstofpriser og dels, at containerselskabet har fået et mere effektivt rutenetværk, hvilket har ført til et lavere brændstofforbrug. Samtidig er også administrationsomkostningerne faldet.

Fremtiden byder stadig på udfordringer for Maersk Line. Den store kapacitet af containerskibe på verdenshavene kombineret med lav vækst i verdensøkonomien kan sagtens presse fragtraterne længere ned.

Sydbanks Jacob Pedersen tror dog på, at de positive takter fortsætter:

»Hvis Maersk Line bare kan holde fast i det omkostningsniveau, man har leveret i det her kvartal, så er det næsten ligegyldigt, hvor raterne peger hen. For hvis de peger meget mere nedad, så begynder konkurrenterne at falde rundt omkring, mens Mærsk stadig vil kunne holde en fornuftig indtjening,« siger han.

Klik dig gennem regnskabet her:

X

Maersk Oil

Olieforretningen var den lille skuffelse i dagens regnskab. Den gennemsnitlige analytikerforventning var ifølge analysebureauet SME Direkt en omsætning på 12,8 milliarder kroner og et overskud på 1,6 milliard kroner.

Resultatet blev noget lavere, en omsætning på 11,7 milliarder kroner og et overskud på 1,4 milliard kroner.

Som det fremgår af koncernens regnskab er olie- og gasproduktionen faldet væsentligt til 226.000 tønder olie om dagen i forhold til 287.000 i første kvartal 2012. Et fald på 21 procent. Olieprisen er også faldet lidt i samme periode.

En anden væsentlig forklaring på det beskedne overskud var, at Mærsk har måttet bruge 2,1 milliarder kroner på at lede efter nye olie- og gasfelter, fordi de nuværende felter er ved at være modne og snart ikke længere kan levere de ønskede mængder.

»Hvis der er nogen, der vil finde hår i suppen i det her regnskab, så er det nok olieforretningen. Mængderne er lidt lavere end forventet, priserne er lavere, og så har de højere efterforskningsudgifter i jagten på ny olie,« siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

APM Terminals

Selskabet, der driver havne- og containerterminaler over hele verden, leverede stort set som forudsagt af det samlede analytikerkorps.

Resultatet blev en omsætning på 6,1 milliarder kroner og et overskud på 1,02 milliard kroner, nogenlunde som forventningen om en omsætning på 6,2 milliarder kroner og et overskud 971 millioner kroner.

De fleste terminaler i Europa og Nordamerika har oplevet et fald i aktiviteterne, samtidig udvider Mærsk flere steder i verden. Blandt andet har APM Terminals lige åbnet en havneterminal i Liberia og har færdigbygget en terminal i Brasilien, der snart skal åbnes.

»Der er en hæderlig udvikling i Terminals. En af udfordringerne er, at der ikke rigtigt er en vækst i markedet. Men de arbejder i den rigtige retning i forhold til at få en god indtjening. Det er vigtigt at få gjort op med de terminaler, der ikke tjener penge. Det er kun halvdelen, der rigtigt leverer værdiskabelse,« siger Jacob Pedersen.

Maersk Drilling

Mærsk-koncernens boreaktiviteter landede på en omsætning på 2,9 milliarder kroner og et overskud på 855 millioner kroner. Det var lidt højere end forventningen om en omsætning på 2,7 milliarder kroner og et overskud på 800 millioner kroner.

Selskabet - der leverer borerigge til olieindustrien - også internt i koncernen - regner med høj aktivitet fremover.

»Signifikante oliefund inden for de senere år, i såvel modne som nyere regioner, har resulteret i et efterslæb af udviklingsprogrammer, der skal bores i de kommende år, hvilket vil understøtte den fortsatte efterspørgsel efter offshoreborerigge,« lyder det i regnskabet.

Sydbanks Jacob Pedersen bider især mærke i, at selskabet har formået at få kontrakter hjem for stort set resten af året.

»De her tal er bedre, end jeg havde forventet, og det er med til at bekræfte, at de par svage kvartaler i 2012 er man ovre. Nu er det opstart af nye kontrakter, der kommer til at betyde noget for selskabet,« siger han.

Det nye femte ben

Fremover vil Mærsk have fem ben i stedet for fire. Selskabet opretter en ny kerneforretning ved navn »Services & Other Shipping«, der omfatter Maersk Tankers, Maersk Supply Service, slæbebådsvirksomheden Svitzer og logistikselskabet Damco.

I dagens regnskab lander omsætningen i Maersk Tankers på 2,5 milliarder kroner, mens bundlinjen var blødende med et tab på 1,5 milliard kroner.

Maersk Tankers har 16 supertankere til fragt af råolie, som også har været rygtet til salg. Jacob Pedersen tror dog ikke, at det bliver lige rundt om hjørnet.

»Det ville være det absolut værste tidspunkt at sælge på, med mindre at prisen er helt vild. For markedet i Maersk Tankers er ikke ret godt i øjeblikket. Så for mig at se, ville det være det helt forkerte tidspunkt,« siger han.

Dansk Supermarked

Dansk Supermarked, som omfatter Netto, Føtex, Bilka og Salling, klarede sig overraskende godt igennem andet kvartal.

Omsætningen steg en anelse til 14,1 milliarder kroner, og overskuddet efter skat landede på 463 millioner kroner, en markant forbedring fra 292 millioner kroner i samme periode sidste år.

I løbet af det seneste kvartal er 25 nye butikker åbnet, mens kun én blev lukket. Dansk Supermarked har øget sine markedsandele både i Danmark, Polen og Sverige, mens markedsandelene ligger stabilt i Tyskland.

Sydbanks Jacob Pedersen ser den nye lukkelov som en væsentlig del af forklaringen på dagligvarekoncernens fremgang.

Omsætningen i Fakta-butikkerne ligger nemlig typisk lavere end i Netto-butikkerne, hvilket betød, at Fakta-butikkerne før lukkeloven blev afskaffet, havde lov til at holde åbent, mens der var lukket i Netto.

»Det at Netto nu har fået lov til at holde åbent om søndagen gør, at de æder en del af den kage, Fakta har siddet på,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen