Berlingske Business

Kinesiske investorer efterforskes for ulovlige aktiesalg

CHINA-ECONOMY-STOCKS
En række institutionelle investorer efterforskes for at have forbrudt sig mod forbuddet mod salg af kinesiske aktier for investorer, der ejer mere end fem procent af et selskab. AFP PHOTO / GREG BAKER Foto:

Før dagens dramatiske kinesiske aktiefald indledte de kinesiske myndigheder en efterforskning af en række investorer for ulovlige salg af aktieposter. Forbuddet skulle forhindre aktienedturen i at fortsætte.

En række institutionelle investorer, der har forbud mod at sælge ud af deres store aktieposter i kinesiske selskaber, bliver undersøgt af de kinesiske myndigheder for at have forbrudt sig mod forbuddet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Otte selskaber, der er børsnoterede i Kina, oplyste henover weekenden, at deres aktionærer efterforskes af myndigheden China Securities Regulatory Commission for ulovlige salg af aktier. China Railway Erju er blandt selskaberne, der oplyser, at deres ejere bliver efterforsket.

De kinesiske myndigheder har under de seneste måneders kinesiske aktiepanik nedlagt forbud mod, at investorer, der ejer mere end fem procent af aktierne i et selskab, sælger deres aktier for at dæmme op for den meget store volatilitet, der har præget de kinesiske markeder. Forbuddet gælder i seks måneder.

Kinesiske aktier

China Railway Erju skriver i en meddelelse til børsen i Shanghai, at man vil samarbejde med myndighederne under efterforskningen. Blandt de øvrige selskaber, hvis aktionærer efterforskes for alligevel at have solgt ud af aktiebeholdningen, er Shanghai Kinlita Chemical, Nanfeng Ventilator, Shandong Yanggu Huatai Chemical og Inner Mongolia Lantai Industrial.

Nyheden om myndighedernes undersøgelse af aktionærerne kom forud for en dramatisk dag på de kinesiske markeder, hvor aktierne i indekset Shanghai Composite mandag faldt 8,5 procent - det største fald på en enkelt handelsdag siden før finanskrisen. Børsen i Hongkong, Hang Seng, faldt over 3 procent.

CHINA-ECONOMY-STOCKS

Analytikere peger på, at der endnu ikke er offentligt kendte nyheder, der kan forklare mandagens store fald. Amy Zhuang, der er Asien-analytiker i Nordea Markets, mener højest, at nyheden om efterforskningerne kan være en medvirkende faktor.

»Hvis man holder mere end 5 procent af aktierne i et selskab, må man ikke sælge overhovedet. Nu har man fundet ud af, at nogle af dem har gjort det alligevel. Det bliver nu efterforsket, men det er ikke nok til at forklare dagens fald,« siger Amy Zhuang.

Ifølge avisen South China Morning Post har de kinesiske børsmyndigheder haft en stigning på 46 procent i antallet af sager om uregelmæssigheder, de efterforskede i årets første seks måneder i forhold til året før. China Securities Regulatory Commission vil ifølge avisen slå hårdt ned på salg af aktier fra selskabernes hovedaktionærer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen