Berlingske Business

Kina lemper pengepolitikken for at sparke gang i væksten

CHINA-EU-ECONOMY-EURO
Foto:

De kinesiske banker har i weekenden fået slækket på kravene til størrelsen på reserverne fra Peoples Bank of China. Det sker, fordi den kinesiske vækst er under pres, og lempelsen sker for at hjælpe væksten samt aktie- og boligmarkedet.

Kravet til bankernes reserve er blevet sat ned med 1 pct.point til 18,5 pct. Der var ventet en lempelse - men reduktionen er større end ventet.

- Kun under finanskrisen i 2008/09 så vi en tilsvarende stor reduktion. Og det må ses som tegn på, at Kina nu skruer op for stimulanserne (både penge- og finanspolitisk) på grund af den svagere vækst - herunder det svagere boligmarked. Dette blev også understreget af premierminister Li Keqiangs opfordring til bankerne om at støtte landets vækst, skriver Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg i en kommentar til reduktionen.

CHINA-ECONOMY-MANUFACTURING

Ifølge Bloomberg News vil lempelsen betyde, at 180-245 mia. dollar frigøres og bliver sparket ind i den kinesiske økonomi.

Kina er verdens næststørste økonomi kun overgået af den amerikanske. I sidste uge kom der væksttal for de første tre måneder af 2015, som viste, at bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 7 pct. Det er laveste fremgang i seks år, og derfor var det ventet, at landets regering kom med flere tiltag, der skal stimulere væksten. Sidste år lød væksten på 7,4 procent - det laveste niveau i 24 år.

Verdensbanken har ligeledes sænket sin vækstprognose for Kina. Banken forudsiger nu en vækst på 7,1 pct. i år og 7 pct. i 2016. Til sammenligning regnede Verdensbanken i sin hidtidige prognose med en vækst på henholdsvis 7,2 og 7,1 procent i Kina.

- Selv om væksten i første kvartal var lig med det officielle mål på 7 pct. for hele 2015, så giver det anledning til bekymring, at der er mindre fart på en række områder inklusive eksporten og detailsalget, har det kinesiske nyhedsbureau Xinhua skrevet i forbindelse med lempelsen, rapporterer Bloomberg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen