Berlingske Business

Kina holder det største handels-pressionsmiddel i baghånden

GLOBAL-MARKETS/
Yuan ligger på nuværende tidspunkt nær det stærkeste niveau i to og et halvt år. REUTERS/Thomas White/Illustration/File Photo Foto:

Det tog Kina mindre end et halvt døgn at slå tilbage mod USA's potentielle importtakster på op mod 1300 kinesiske produkter onsdag. Men kineserne holdt den suverænt største amerikanske eksport til Kina udenfor - nemlig den amerikanske statsgæld.

I et »øje for øje« svar på Trump-regeringens plan om 25 pct. told på import af kinesiske varer for omkring 50 mia. dollar slog Kina tilbage med tilsvarende toldsatser på en liste over vigtig amerikanske eksportvarer til Kina med fokus på blandt andet sojabønner, fly, biler, oksekød og kemikalier.

Men kinesiske myndigheder signalerede ingen interesse i at bringe landets store pressionsmiddel - den enorme beholdninger af amerikanske skatteobligationer - frem i skudlinjen. I alt fald ikke endnu.

Kina sad i slutningen af januar på omkring for 1170 mia. dollar amerikanske T-bonds, hvilket gør det til USA største udenlandske kreditor og verdens næststørste ejer af amerikanske statsobligationer næst efter den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Enhver kinesiske beslutning om at ændre på landets finansforvaltningsportefølje gennem en reduktion af de amerikanske aktiver kan medføre betydelig uro, og gøre stor skade på hele den amerikanske økonomi ved at presse den amerikanske rente op, og gøre det dyrere for USA at finansiere det kolossale løbende underskud.

Alligevel holder kineserne krudtet tørt.

»Det er mere effektivt som en trussel. For hvis de sælger, har de intet at true med mere. Det vil kun eskalere situationen og eliminere deres indflydelse,« pointerer rentechef Jeffrey Gundlach fra Doubleline Capital i New York over for Reuters.

Afviser handelskrig

Den kinesiske vicefinansminister, Zhu Guangyao, afviste onsdag, at beholdningen af T-bond vil blive brugt i en handelskrig med USA. Han gentog derimod, at Kina er en ansvarlig investor, og at landet vil beskytte værdien af de kinesiske valutareserver.

Valutareserverne er verdens største og kunne i slutningen af februar opgørs til omkring 3130 mia. dollar, hvoraf cirka en tredjedel er amerikanske statspapirer.

Men effekten af et udsalg vil sandsynligvis være en styrket yuan i forhold til dollar, hvilket svækker den relative påvirkning. Og et salg vil samtidig reducere værdien af de T-bonds, som Kina fortsat besidder, foruden at alternativet med køb af lavere forrentede europæiske eller japanske statsgældspapirer ikke er specielt attraktivt.

Hvis Kina ønsker at optrappe konflikten, synes det mere sandsynligt, at de kinesiske myndigheder vil lade den kinesiske yuan svækkes over for amerikanske dollar. For det kan forhindre Trump-regeringen i at komme i mål med at kickstarte den amerikanske produktionssektor.

Kinesisk valuta stærk

Yuan ligger på nuværende tidspunkt nær det stærkeste niveau i to og et halvt år.

Selv om sandsynligheden for en ændring i den kinesiske forvaltning af landets finansielle portefølje fortsat er lav, er investorerne opmærksomme på den risiko, som et skifte vil udgør for de globale markeder, hvor T-bonds bruges som globalt benchmark-aktiv.

En rapport fra januar pointerede, at Kina kan stoppe opkøbene af T-bonds og tvinge renten op, men de kinesiske myndigheder har afvist indholdet og oplyst, at man kun diversificerer valutareserverne for at beskytte værdien.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen