Berlingske Business

Kina foretager teknisk devaluering på næsten 2 pct.

ECONOMY CHINA
En ansat i Peoples Bank of China tæller yuan. Foto:

Den kinesiske centralbank har tirsdag reelt devalueret landets valuta. Peoples Bank of China, som centralbanken officielt hedder, har sat den såkaldte referencekurs for yuanen ned med 1,9 pct.

På valutamarkederne i Asien reagerer investorerne ved at sende den kinesiske yuan ned over for amerikanske dollar. Yuan er dermed på det svageste niveau i næsten tre år, skriver Reuters.

Samtidig svækkes en række af regionens valutaer, idet det ventes at disse lande vil følge Kinas eksempel af hensyn til opretholdelse af konkurrenceevnen.

Trækket kommer, efter at den kinesiske økonomi i stigende grad har vist tegn på yderligere opbremsning. Så sent som i weekenden viste nye eksportdata en markant skuffende udvikling, ligesom producentpriserne fortsatte den efterhånden to et halvt år lange række af prisfald.

RB Shanghai-aktier i nyt minus efter turbulent tirsdag CHINA-ECO

Med dagens tiltag fra Peopble Bank of China bliver det billigere for udlandet at købe varer produceret i Kina. Bagsiden af medaljen er, at det samtidig bliver dyrere for Kina at købe varer i udlandet, men her spiller en afsmittende effekt ind.

Umiddelbart svækkes også australske og newzealandske dollar, thailandske baht, malaysiske ringgit og andre lande med stor eksport til det kinesiske marked.

Den kinesiske centralbank lægger ikke skjul på årsagen til devalueringen. "En stærk yuan lægger pres på eksporten", lyder det tirsdag fra Peoples Bank of China ifølge Bloomberg News.

FILE CHINA YUAN

I juli faldt den kinesiske eksport hele 8,9 pct. i forhold til samme måned året før. Økonomer havde forventet et fald i eksporten på beskedne 0,3 pct.

Tirsdag formiddag koster dollar 6,2990 yuan efter at have toppet i 6,3305 yuan lige efter meddelelsen. Mandag kostede dollar 6,2095 yuan.

»Selv om de svage handelstal stod til at skubbe referencekursen mod et svagere niveau, er det her skridt stadig helt ude af konsensus«, vurderer økonom Zhou Hao fra Commerzbank i Singapore skrev i en rapport.

epaselect CHINA STOCK MARKET

Den overdrevne justering hjælper ikke bare på den kinesiske eksport. Den støtter også landet stilling i forhold til at blive optaget som en del af de globale centralbankers reservevaluta SDR (Special Drawings Rights) hos Bank for International Settlemants I Basle under Den International Valutafond, IMF.

»Yuan-kursen vil være mere markeds-orienteret fremadrettet, og volatiliteten ​for både onshore og offshore kurserne vil stige betydeligt«, vurderer Zhou Hao.

Den kinesiske referencekurs er den centralkurs, som onshore-markedet tillades at svinge 2 pct. omkring.

CHINA-MARKETS/

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen