Berlingske Business

Kick-off for den amerikanske regnskabssæson

pix-børser
De amerikanske børser gør klar til, at en ny regnskabssæson sætter ind i aften, hvor første regnskab på banen er Alcoa. Foto:

Det amerikanske aktiemarked fløjter ind til en ny regnskabssæson mandag aften - en sæson der efter al sandsynlighed vil ligne den forrige. Men en øget forbrugertillid kan rykke aktierne lidt op.

Sommerens døsighed har ramt det danske erhvervsliv , men i USA er den nye regnskabssæson først ved at varme op. I aften er der nemlig kick-off til en ny sæson på det amerikanske aktiemarked, men forventningerne til virksomhedernes regnskaber er ikke overvældende.

De foregående sæsoner har været præget af en jævn eller svagt faldende indtjening i virksomhederne, og rent vækstmæssigt, synes seniorstrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg, ikke, der er noget tyder på radikale ændringer i denne sæson.

»Jeg tror, vi får en regnskabssæson, der til forveksling minder om den forrige. Det vil sige, at virksomhederne kommer i mål med forventningerne. Måske overrasker de en lille smule positivt, men det er i høj grad, fordi forventningerne er skruet kraftigt ned,« siger han.

Den holdning er aktiestrateg i Danske Bank Markets Morten Kongshaug enig i.

»Mine forventninger er noget underdrejede. Jeg forventer, at virksomhederne vil levere, men det er svært at se, hvor de store positive overraskelser skal komme fra,« siger han.

Morten Kongshaug nævner den i øjeblikket generelt negative eksportsektor i USA og en finanssektor, han ikke tror, kan blive ved med at levere overraskelser. Det sammen med en negativ oliebranche trækker forventningerne ned af.

Men der er dog lyspunkter i de jævne præstationer - blandt andet forbrugertilliden. På det seneste er forbrugerne nemlig blevet mere købelystne, og i maj steg forbrugertilliden i USA med 0,3 procent fra et fald på 0,3 procent i april, skriver BBC News. Samtidig er tallene for arbejdsløshed også positive med 195.000 nye job i juni.

Det indikerer, at økonomien er på vej i den rigtige retning, siger analytikere, og det er da også i denne sektor og i IT-sektoren, at Morten Kongshaug tror på en fremgang, der kan trække de negative forventninger op i neutralt felt.

Også Henrik Drusebjerg ser den bedste chance for en positiv overraskelse i forbrugssektoren.

»Forbrugertilliden i USA er steget kraftigt, så det bliver spændende at se, om man kan se det i nogle af de aktier, der er mere forbrugseksponerede,« siger han.

For at denne regnskabssæson skal klare sig lidt bedre end forrige, kræver det netop, at indtjeningen stiger, fortæller Nordeas seniorstrateg. Skal aktiekurserne videre op, skal man tro på, at virksomhederne bliver i stand til at øge deres indtjening, og skal de det, skal man tro på mere vækst.

»Derfor bliver det uhyre spændende, om virksomhederne selv kan se det. Mange af dem vil komme med en forward guidance på, hvad de selv tror om eget marked, så jeg tror der vil blive lagt utrolig meget mærke til, hvad de siger om de kommende kvartaler her,« siger Henrik Drusebjerg.

Men selv hvis der er en lille fremgang i sigte, er det ikke noget der vil gøre den store forskel i dansk økonomi - det lider europæisk økonomi endnu for meget til, siger Henrik Drusebjerg.

»Tempoet i de to regioner - USA og Europa - er vidt forskellig. Europa har det meget sværere vækstmæssigt end USA, og det kommer endnu til at præge Danmark. Men vi er i gang med en fremgang, den er bare meget stille og rolig,« siger han.

Regnskabssæsonen bliver traditionelt indledt med regnskab fra aluminiumsgiganten Alcoa, hvor efter blandt andet Yum Brands, JPMorgan Chase og Wells Fargo vil melde sig i løbet af ugen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen