Berlingske Business

Kendt amerikansk stormagasin banker op på børsen

US-BUSINESS-MACYS
Arkivfoto: AFP PHOTO / SAUL LOEB . SAUL LOEB / AFP Foto:

Den amerikanske stormagasinkæde Macy's belønnes onsdag med en stigning i aktiekursen på 9,0 pct. til 32,65 dollar, efter selskabet i sit regnskab for første kvartal kunne hæve forventningerne.

Det vil investorerne jo gerne at kvittere for. Samtidig viste regnskabet, at Macy's for andet kvartal i træk kan fremvise salgsvækst.

Koncernen venter, at det gode momentum vil fortsætte, og derfor regner man nu med en indtjening per aktie 3,75 til 3,95 dollar mod tidligere op til 3,75 dollar.

Omsætningen endte i første kvartal, der sluttede med udgangen af april, på 5,54 mia dollar, hvilket var en spids højere end de ifølge Bloomberg News ventede 5,43 mia. dollar. Det samlede sammenlignelige salg voksede 4,2 pct. - her var blot 1 pct. ventet.

Den gamle stormagasinkæde forsøger at lokke shopperne tilbage med nye særlige pristilbud.

Man har udviklet et Backstage-koncept, som er en shop i shoppen med discountpriser. Håbet er, at det kan trække kunderne væk fra internettet og ind i forretningen, og samtidig hjælper det koncernen med at nedbringe dyre og uproduktive lagre. Macy's har ifølge Bloomberg åbnet 20 backstage-forretninger og planlægger at øge det med yderligere 100 i dette regnskabsår.

- Den vindende formel for Macy's Inc. er en sund mursten-og-mørtel forretning, robust e-handel og en fantastisk mobil-oplevelse. Selv om vi har mere arbejde foran os, så er de fortsatte forbedringer i vore stormagasiner opmuntrende, udtaler Jeff Gennette, topchef i Macy's i regnskabet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen