Berlingske Business

Kæmp ikke mod centralbanken - renten kommer ned

FED_Ben_Business
Ham her skal man ikke komme op at slås med: Ifølge Nordea vil Ben Bernanke og Federal Reserve vinde armlægningen med markederne om renten. Foto:

Som investor gør man ifølge Nordea klogt i at lytte til den amerikanske centralbank og følge det gamle råd fra Wall Street: »Don't fight the Fed.«

Det konstaterer seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea i en kommentar.

»Obligationsrenterne er steget markant på det seneste på trods af centralbankernes løfter om at holde dem i bund. Men investorerne gør klogt i at huske på, at den amerikanske centralbank altid vinder til sidst,« skriver han.

Den lærdom ser markederne dog ud til at have glemt i øjeblikket.

Rentestigningerne betyder blandt andet, at der nu allerede er indregnet renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank i 2014.

»Det, mener vi, er yderst usandsynligt, da de svage europæiske økonomier snarere vil udløse en sænkning af renten,« vurderer Henrik Drusebjerg.

Han erkender, at væksten er stærkere i USA end i Europa, men vurderer, at det stadig ikke er nok til at forklare den kraftige stigning i renterne.

»Federal Reserve har nemlig lovet at holde renterne lave, indtil arbejdsløsheden er reduceret til 6,5 pct., og med den nuværende jobskabelse, så sker det ikke lige foreløbig. Da inflationen samtidig er rekordlav, er der umiddelbart ikke nogen grund til at tro, at centralbankchef Ben Bernanke skulle begynde hæve renten før tid. Det er faktisk mere sandsynligt, at målet for arbejdsløsheden bliver sat endnu lavere,« lyder det fra Nordea-strategen.

Han anbefaler, at man som investor bør stole på centralbankerne - både Fed og ECB - der begge har lovet lave renter.

»Det betyder, at renterne på kort sigt skal en smule ned, hvilket umiddelbart vil være positivt for især obligationsmarkedet,« konkluderer han, men hvornår det sker tør han ikke sige:

»Det afhænger af, hvor længe markedernes mistro varer ved.«

Onsdag er der møde i den amerikanske centralbank, og det bliver interessant at se, om det her lykkes Bernanke at få vendt stemningen.

Rentestigningerne begyndte, da Bernanke i maj signalerede, at centralbanken snart ville begynde at skrue ned for sine opkøb af obligationer.

»Og Bernankes opgave er fortsat at få talt markedet til ro, så der ikke opstår panik, når den gradvise nedtrapning af opkøbene efter alt at dømme snart begynder,« slutter Henrik Drusebjerg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen