Berlingske Business

Kabineformand i SAS bevarer håbet

Kabineformand i SAS bevarer håbet - 1
”Vi har som stort set denne eneste forening i hele SAS leveret noget op til de nye besparelser. Det har vi gjort for at sikre vores arbejdspladser. Jeg kan ikke forestille mig, at bestyrelsens beslutning vil ramme os yderligere, for vi har opfyldt de krav, der blev opstillet,” siger Verner Lundtoft Jensen, formanden for det danske kabinepersonale, til business.dk. Foto:

Selv om ledelsen og kabinepersonalet i SAS står stejlt over for hinanden, kan formanden for det danske kabinepersonale, Verner Lundtoft Jensen, ikke forestille sig, at SAS-bestyrelsens møde i morgen aften rammer kabinepersonalet.

Når SAS flyver fra Danmark til en destination uden for Skandinavien, skal flyene bemandes med kabinepersonale på dansk overenskomst. Længere er den ikke.

Sådan lyder den håndfaste melding fra kabinepersonalets fagforening i SAS i Danmark, Cabin Attendants Unions (CAU), forud for SAS-bestyrelsens møde tirsdag aften.

”Vi mener ikke, at man kan udskifte overenskomsterne for flyvningerne ind og ud af Danmark rent lovgivningsmæssigt. Men vi forventer heller ikke, at det er ledelsens udspil. Jeg kan ikke forestille mig, at de siger nej til vores seneste udspil,” siger Verner Lundtoft Jensen til business.dk.

CAU besluttede i fredags at række hånden ud med et tilbud om at gå syv procent ned i løn under forudsætning af, at flyene fra København fortsat bemandes med kabinepersonale på dansk overenskomst. SAS-ledelsen har dog tidligere meldt ud, at man ikke vil acceptere betingelser om bemandingen af flyene, og spørgsmålet er nu, om bestyrelsen - som tidligere indikeret - beslutter at indsætte mere svensk kabinepersonale i flyene.

Når SAS fremlægger halvårsregnskab onsdag ventes ledelsen at fremlægge en køreplan for nye besparelser. Selv om ledelsen i løbet af sommeren flere gange kraftigt har indikeret, at man ønsker at bruge mere svensk personale, vælger Verner Lundtoft Jensen at være optimist på det danske kabinepersonales vegne.

”Vi har som stort set denne eneste forening i hele SAS leveret noget op til de nye besparelser. Det har vi gjort for at sikre vores arbejdspladser. Jeg kan ikke forestille mig, at bestyrelsens beslutning vil ramme os yderligere, for vi har opfyldt de krav, der blev opstillet,” siger Verner Lundtoft Jensen.

Ingen grund til strejke
Vil I strejke, hvis ledelsen indsætter svensk personale på svensk overenskomst i flyene fra Danmark?

”Der er absolut ingen udsigt til strejke. Det ser jeg slet ikke nogen tegn på. Men overordnet kan man sige, at hele arbejdsmarkedet vil reagere, hvis man kommer med udenlandske overenskomster på det danske arbejdsmarked. Man ansætter heller ikke svenske journalister til at skrive for business.dk på en svensk overenskomst. Det kan jeg ikke forestille mig, at man vil gøre.”

Men hvad hvis ledelsen alligevel beslutter at lade personale på svensk overenskomst i flyene fra Danmark?

”Jeg har ikke yderligere kommentarer til en sådan situation. Jeg har altså svært ved at forestille mig arbejdsgiver, der siger nej til en lønnedgang på syv procent, som vi har tilbudt. ”

Verner Lundtoft Jensen understreger, at CAU’s udspil accepterer, at norsk og svensk kabinepersonale flyver ind og ud af Danmark i det omfang den nuværende overenskomstaftale berettiger dem til det. Det gælder bl.a. på flyvningerne mellem de skandinaviske lande. Derudover giver aftalen mulighed for, at japansk og kinesisk-baseret kabinepersonale fortsat kan flyve bestemte ruter under bestemte forudsætninger.

SAS-ledelsen har meldt ud, at man i alt skal finde besparelser på mindst 1 mia. svenske kr. ud over besparelserne på fire mia. svenske kroner (2,8 mia. dkr.), der blev lanceret med strategiplanen Core SAS i februar. Besparelserne skal dog findes på en lang række områder og desuden fordeles på mange medarbejdergrupper.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen