Berlingske Business

Jagten på den store gevinst - eller bare en fejl

Flemming Pedersen
Flemming Pedersen, tidligere topchef for Neurosearch. Foto:

Bagmandspolitiet mener, at NeuroSearch og daværende topchef Flemming Pedersen for tre år siden forsøgte at manipulere med kursen ved bevidst at udsende en forkert meddelelse og har anklaget både virksomheden og Flemming Pedersen for grov kursmanipulation. NeuroSearch og Flemming Pedersen mener derimod, at der blot skete en hændelig fejl.

Den 17. juli ved middagstid blev sommerstilheden på landets nyhedsredaktioner brudt af nyheden om, at Bagmandspolitiet havde rejst tiltale mod biotekselskabet NeuroSearch for særlig grov kursmanipulation. Kort efter var sagen en af dagens store nyheder og vidt udbredt i det danske medielandskab.

Da nyheden bragede løs, gik en anden af sagens tiltalte, nemlig den tidligere topchef for NeuroSearch, Flemming Pedersen, rundt og nød sin ferie. Uvidende om tiltalen mod sin tidligere arbejdsgiver. Og udvidende om, at han også selv var tiltalt for særlig grov kursmanipulation.

Breaking news i sommerferien

På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen tjekkede Flemming Pedersen rutinemæssigt nyhederne. Én nyhed fangede øjeblikkeligt hans opmærksomhed.

»Breaking news: NeuroSearch tiltales for grov kursmanipulation,« stod der på skærmen i Flemming Pedersens smartphone.

Han ringede straks til sin advokat, som også var på ferie, men som efter at have spurgt sig for hos Bagmandspolitiet, officielt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), kunne fortælle Flemming Pedersen, at han også var tiltalt. En nyhed, som først kom frem i medierne 11 dage senere.

Anklagen om kursmanipulation kom bag på Flemming Pedersen.

»Jeg blev overrasket. Jeg havde aldrig drømt om, at sagen ville få de her proportioner, og jeg er helt uforstående over for anklagen og for, at der rejses tiltale mod mig her mere end tre år efter selve hændelsen,« siger Flemming Pedersen.

Forkerte positive resultater

Hændelsen, som Flemming Pedersen sigter til, er den fejlagtige fondsbørsmeddelelse, som NeuroSearch udsendte i februar 2010. I meddelelsen offentliggjorde NeuroSearch positive såkaldte top-line resultater fra de afsluttende forsøg med det lovende lægemiddel Huntexil mod den invaliderende Huntingtons sygdom. Nyheden fordoblede omtrent aktiekursen på NeuroSearch. De efterfølgende dage fortsatte kursen med at stige.

Imidlertid viste nogle af de offentliggjorte positive resultater sig at være forkerte. Og knap tre måneder senere måtte NeuroSearch rykke ud med en korrigerende fondsbørsmeddelelse, fordi selskabet havde opdaget, at de positive resultater stammede fra en såkaldt sensivitetsanalyse og ikke fra studiets primære analyse. Fejlen betød, at Huntexil så mindre lovende ud end først antaget.

Den fejl er med Bagmandspolitiets øjne lig med kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed, da der med den fejlagtige fondsbørsmeddelse blev »udsendt urigtige og vildledende signaler af betydning for kursdannelsen på aktien i NeuroSearch«, som der står i anklageskriftet, der i øvrigt fejlagtigt er dateret 15. juli 2015, altså to år ude i fremtiden.

På den baggrund står NeuroSearch ifølge Bagmandspolitiet til en bøde, mens Flemming Pedersen skal straffes med op til fire års fængsel og frakendes retten til at være direktør, bestyrelsesmedlem eller stifter af et selskab eller en fond, hvis det står til Bagmandspolitiet.

Alvorlig forbrydelse

Kursmanipulation er en alvorlig forbrydelse, fordi det handler om den grundlæggende tillid til kapitalmarkederne.

»Kursmanipulation er en form for bedrageri, hvor man forsøger at snyde markedet ved at lægge falske oplysninger ud, og det er alvorligt. Højesteret slog tidligt fast, at kursmanipulation straffes med ubetinget fængselsstraf,« siger Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

Bagmandspolitiet vil også konfiskere de penge, som Flemming Pedersen tjente halvanden måned efter udsendelsen af den fejlagtige børsmeddelelse ved at udnytte en tegningsoption på NeuroSearch-aktier og kort efter sælge aktierne med en fortjeneste på godt 214.000 kr.

Med til historien hører, at Flemming Pedersen kunne have tjent endnu flere penge i perioden mellem de to fondsbørsmeddelelser, hvis han også havde solgt nogle af sine aktier i selskabet. Det gjorde han imidlertid ikke.

Jeg handlede korrekt og i god tro

For Flemming Pedersen er sagen naturligvis ubehagelig.

»Den berører mig dybt, for jeg har altid forsøgt at gøre mit bedste og udføre mit arbejde korrekt uanset, hvor jeg har været ansat. Jeg mener, at jeg i den her sag har handlet korrekt og i god tro. Som også NeuroSearchs nuværende ledelse har udtalt, var der tale om en fejl, som selskabet selv korrigerede. Den daværende bestyrelse placerede dengang et entydigt fagligt ansvar, som fik direkte konsekvenser for den pågældende medarbejder,« siger Flemming Pedersen.

Ansvaret for fejlen i børsmeddelelsen blev placeret hos den daværende udviklingsdirektør Dieter Meier, da han havde ansvaret for resultaterne. Han blev fyret.

Lang reaktionstid

Hos Bagmandspolitiet tvivler man imidlertid på, at der var tale om en fejl. At der skulle gå næsten tre måneder mellem den fejlagtige meddelelse og den korrigende meddelelse taler imod den forklaring, mener Bagmandspolitiet, som har udtalt sig om sagen til Børsen.

»Jo længere tid, der går med at få den rettet, jo sværere er det at forklare det som en fejl, vil jeg mene. Så noget tyder på, at der skulle ske nogle ting før korrektionen,« lød det fra vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen i Børsen dagen efter nyheden om, at NeuroSearch var tiltalt for grov kursmanipulation.

Ifølge vicestatsadvokatens udtalelser til Børsen har Bagmandspolitiet »stor grund til at tro, at der var indbyrdes uenighed op til udsendelsen af meddelelsen«, da NeuroSearch-ledelsen af flere ansatte blev gjort opmærksom på, at resultaterne var forkerte.

Bagmandspolitiet mener endda, at nogen i NeuroSearch prøvede at stoppe udsendelsen af børsmeddelelsen.

»Det er vores klare overbevisning. Nogen var helt uenige i, at den skulle se sådan ud,« lød det i Børsen fra Henrik Helmer Steen.

Ifølge Bagmandspolitiets oplysninger til Børsen peger både e-mails og vidneudsagn på, at Flemming Pedersen pressede den urigtige børsmeddelelse ud til aktiemarkedet, selv om der var betænkeligheder ved data hos kolleger i selskabet.

Flemming Pedersen ønsker efter råd fra sin advokat, Peter Martin Blinkenberg, ikke at forholde sig til Bagmandspolitiets oplysninger.

»Jeg vil ikke kommentere sagens indhold. Hverken før eller under en retssag,« siger Flemming Pedersen.

Han kan derfor ikke kaste lys over, hvad der førte til korrektionen.

Ifølge aktieanalytiker hos Sydbank med speciale i medicinalindustrien Søren Løntoft Hansen hører NeuroSearchs fejl til sjældenhederne for børsnoterede biotek- og medicinalselskaber. Ja, faktisk er han ikke stødt på fortilfælde i de selskaber, han dækker.

Til gengæld anser han det for usandsynligt, at NeuroSearch og Flemming Pedersen kunne have holdt fejlen hemmelig, hvis det var det, de havde villet. Sandheden ville være kommet for en dag på et eller andet tidspunkt.

»Det tror jeg simpelthen ikke, at man ville kunne holde skjult. På et eller andet tidspunkt ville det blive opdaget. Sundhedsmyndighederne skal jo eksempelvis læse datapakker igennem, når man indsender registreringsansøgning, og derudover vil man jo normalt også præsentere data på lægefaglige konferencer, hvor eksperter formentlig ville stille spørgsmålstegn ved data,« siger Søren Løntoft Hansen, der som aktieanalytiker ikke selv har dækket NeuroSearch.

Overraskende anklage

Anklagen mod Flemming Pedersen har overrasket folk, der kender ham. Kursmanipulation strider mod, hvad Flemming Pedersen personligt og arbejdsmæssigt står for. Han beskrives som en person med høj moral, og som en man kan stole på.

Asger Aamund, der som bestyrelsesformand for NeuroSearch i 2004 var med til at ansætte Flemming Pedersen som finansdirektør i NeuroSearch, hvor han to år efter blev forfremmet til administrerende direktør siger:

»Flemming Pedersen passede sine ting godt som direktør og har i den tid, jeg har kendt ham, ikke udvist nogen adfærd, der kunne tyde på, at han kunne lave kriminelle ting. Overhovedet ikke. Han holdt sine aftaler, og jeg har heller ikke i forbindelse med udsendelse af fondsbørsmeddelelser eller andet oplevet, at han ville strække sig længere, end det kunne holde. Der er ikke noget i hans adfærd, jeg kan kritisere ud fra et etisk synspunkt,« siger Asger Aamund, der ikke længere havde noget at gøre med NeuroSearch, da den fejlagtige børsmeddelelse gik ud i 2010.

Selv om den fejlagtige børsmeddelelse og den efterfølgende korrektion vakte berettiget opmærksomhed, var sagen dog ikke mere alvorlig set med brancheøjne end, at Flemming Pedersen en måned efter udsendelsen af den korrigerende børsmeddelelse, blev hyret som finansdirektør af den ligeledes børsnoterede medicinalvirksomhed ALK-Abello, hvor han har været siden september 2010.

Hvor langt rækker ansvaret?

Bagmandspolitiets sag mod NeuroSearch og Flemming Pedersen begynder i Københavns Byret om et halvt års tid. Ved sin side vil Flemming Pedersen have sin advokat, Peter Martin Blinkenberg, som i øvrigt selv har været anklager hos Bagmandspolitiet, men som fra 2009 har været selvstændig forsvarsadvokat.

Set med Peter Martin Blinkenbergs øjne handler sagen i øvrigt slet ikke om kursmanipulation, for Flemming Pedersen handlede i god tro. Sagens kerne er noget helt andet.

»Flemming Pedersen er en dygtig administrerende direktør, men han har ikke en specialistbaggrund relateret til biotek- og medicinalbranchen. Vi skal have afklaret om en administrerende direktør skal vide alt eller om han i et vist omfang kan basere sig på interne specialisters viden. Altså hvor langt rækker ansvaret for en administrerende direktør,« siger Peter Martin Blinkenberg.

Berlingske har forsøgt at få et interview i stand med vicestatsadvokat Hans Fogtdal, som er den, der sidder med NeuroSearch-sagen hos Bagmandspolitiet, men han har ikke reageret på Berlingskes henvendelser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen