Berlingske Business

Italien lover at overholde EU-budgetkrav og skaber markedsro

ITALY-POLITICS/BUDGET
Italiens indenrigsminister Matteo Salvini har lovet, at den italienske regering vil overholde EU's budgetregler. (Tony Gentile/Reuters/File Photo/Ritzau Scanpix) Foto:

En stigende uro hos investorer i Italien er faldet mærkbart, efter at indenrigsminister Matteo Salvini har lovet, at den italienske regering vil overholde EU's budgetregler.

Salvini, som leder det EU-kritiske parti Ligaen, har tidligere truet med at overhøre kravene fra Bruxelles.

Onsdag morgen falder det såkaldte "spread", der i dette tilfælde henviser til forskellen mellem renten på obligationer i Italien og Tyskland, markant ifølge borse.it.

- Vi har i sinde at præsentere en seriøs finanslov for markederne og for Europa. Den vil skabe økonomisk vækst i dette land, mens EU's restriktioner bliver overholdt, siger Salvini til avisen Il Sole 24 Ore ifølge nyhedsbureauet dpa.

Investorerne reagerede straks, da Italien fik ny EU-kritisk regering i juni.

Bekymringen gik på, om regeringen med Ligaen og Femstjernebevægelsen ville vedtage en finanslov, der kunne bringe Italien i konflikt med EU's budgetregler.

Italien har i forvejen en stor statsgæld.

Bekymringen blev ikke mindre med regeringens løfter om at sænke skatterne og øge det offentlige forbrug.

Hen over sommeren har indenrigsministeren klaget over, at Italien sender alt for mange milliarder euro til EU-kassen, mens indtægterne i form af investeringer fra EU i Italien er alt for små.

Hvis ikke de øvrige EU-lande tog en del af Italiens migrantbyrde, ville regeringen ikke "betale 20 milliarder euro" til EU, lød det.

Budgetkommissær Günther Oettinger har påpeget, at uden en budgetaftale, vil EU ikke kunne leve op til løftet om 10.000 grænsevagter ved EU's ydre grænser. Det mål har EU-Kommissionen fremsat i et udspil.

- Og grænsekontrol er i Italiens interesse, tilføjede Oettinger.

EU skal i det kommende år forsøge at blive enige om det næste flerårige budget, der kaldes MFF.

Det ventes at blive en vanskelig proces. EU-landene står i øjeblikket med meget forskellige holdninger til budgettets størrelse og prioriteterne.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen