Berlingske Business

Iransk aftale skaber aktiefremgang

De danske aktier stiger over en bred kam mandag morgen.

Det efter det internationale samfund har indgået en aftale med Iran, hvilket sender olieprisen og råvarepriserne sydover.

Det toneangivende C20 Cap-indeks stiger fra start 0,4 pct. til indeks 652,26.

Samme tendens gør sig gældende i Europa, hvor de toneangivende indeks stiger med 0,3-0,5 pct. Aftalen med Iran vil begrænse landets atomprogram mod slækkelsen af de restriktioner, det internationale samfund har lagt på handlen med landet. Det sender olieprisen ned med 2,1 pct. mens guldprisen dykker 0,9 pct.

I C20 stiger Pandora mest med 1,3 pct. til 271,10 kr. mens Danske Bank dykker 0,2 pct. til 122,40 kr. Generelt er udsvingende små.

A.P. Møller - Mærsk vinder noget af fredagens tab tilbage mandag med en stigning på 0,7 pct. til 54.150 kr. for B-aktiens vedkommende.

Fredag kom det frem, at EU-kommissionen vil undersøge containerrederiernes praksis med at varsle ratestigninger gennem medierne. Mens det er skidt nok i sig selv sætter det også fokus på, hvorvidt den store P3-alliance mellem Maersk Line, CMA CGM og MSC vil blive godkendt af konkurrencemyndighederne.

»Det er ubetinget dårligt nyt for rederierne med sådan en sag. Samtidig tyder sagen på, at EU har et syn på containerindustrien, som ikke nødvendigvis vil gøre det nemmere for P3-alliancen at blive godkendt. Ikke dermed sagt, at den ikke kan godkendes, men det giver en indikation af, at man er vældig skeptisk,« sagde Jacob Pedersen, senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans fredag.

Blandt de mindre aktier stiger Smartguy med 2,0 pct. til 2,55 kr. efter det er kommet frem, at selskabet har lagt et bud på svenske Brandos, der sælger sko på nettet.

Brandos omsætter ifølge DI.se for omkring 340 mio. skr. om året. Selskabet beskriver sig selv som »Nordens førende skobutik online«.

Virksomheden seneste år har dog været omtumlet. Brandos anmodede i april 2013 om en rekonstruktion og skar i de efterfølgende måneder stort i omkostningerne. Samtidig blev en leverandørgæld på 94 mio. skr. nedskrevet med tre fjerdedele. Tingsretten traf efterfølgende beslutning om at hæve rekonstruktionen, har Dagens Industri tidligere berettet.

Nunaminerals bliver begavet med en stigning på 4,2 pct. til 7,50 kr. efter selskaber mandag morgen fortæller, at man har fået opbakning til sine boreplaner omkring guldprospektet Vagar i Grønland fra SRK Consulting.

»SRK har konkluderet, at det potentiale, der er demonstreret ved gennemførslen af den succesfulde efterforskning til dato, berettiger et intensivt boreprogram. SRK tiltræder NunaMinerals planer om at gennemføre et 10.000 meters boreprogram med tilhørende overfladearbejde i løbet af 2014,« skriver Nunaminerals.

Aktieugebrevet har kastet øjnene på H+H, som det anser for at have et kortsigtet kurspotentiale på 55 pct. Aktien stiger 3,9 pct. til 44,90 kr. fra start.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen