
Der findes ingen krav til kvalitetscheck af de virksomheder, der lånes penge til, mens der heller ikke ydes beskyttelse i tilfælde af konkurs.
Investorer, der vælger at låne penge til virksomheder gennem såkaldt crowdfunding, får ingen beskyttelse af lovgivningen og står selv med alt risiko, hvis noget går galt.
Det skriver dagbladet Børsen.
- Hvis du udlåner penge gennem sådan en platform, så er du ikke en investor i den finansielle lovs forstand. Du er helt ude af investorbeskyttelsesreglerne, og du er også ude af den finansielle lovgivning, siger Ulla Brøns Petersen, chef for Finanstilsynets forbrugerkontor, til Børsen.
Eksempelvis findes der ingen krav til kvalitetscheck af de virksomheder, der lånes penge til, mens der heller ikke ydes beskyttelse i tilfælde af konkurs.
Konceptet modtager også kritik fra Lars Krull, økonom ved Aalborg Universitet, der mener, at afkastet ikke afspejler risikoen.
Crowdfunding-portalerne Lendino og Flexfunding fortæller til Børsen, at portalerne selv undersøger både låntagere og långivere i forsøget på at komme eksempelvis konkurser i forkøbet, samt at EU's investorbeskyttelsesdirektiv, Mifid, følges.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen