Berlingske Business
17:42

Investorer skal se sig for, når markederne er stabile

12BUSjeppe-C-130232.jpg
Aktiemarkederne ligger meget stabilt, men selv små udsving kan forårsage stor effekt på markedet. Arkivfoto: Brendan McDermid/Reuters

Det er tydeligt, at væksten – efter voldsomme udsving under finanskrisen – er mere stabil end nogensinde. Men som investor skal man huske, at ingen kan se toppen, når de er på vej op.

Sommeren har på mange måder været begivenhedsrig. Emmanuel Macron vandt i juni præsidentvalget i Frankrig og fik mandat til at reformere Frankrig. USAs centralbankchef, Janet Yellen, udtalte i juli, at vi ikke får flere finanskriser i hendes levetid.

Den europæiske konjunktur fik samtidig yderligere momentum med en vækst på omkring to pct. Grækenland solgte for anden gang siden finanskrisen statsobligationer for tre milliarder euro i markedet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

IMF udsendte sin økonomiske juli-update, som viste stabil økonomisk fremgang. Og endelig kan vi nu konstatere, at Trump sandsynligvis næppe laver alvorlige ulykker, fordi han er konstant beskæftiget med at rette op på egne fejl og i øvrigt gradvist undergraver sin indflydelse på amerikansk politik.

TTA June

Den globale vækstrate ligger helt stabilt på omkring tre pct. Den globale inflation ligger helt stabilt på omkring to pct. I figur 1 er vist, hvor meget verdens BNP-vækst varierer over tid.

Det er tydeligt, at væksten – efter voldsomme udsving under finanskrisen – er mere stabil end nogensinde. Det betyder reelt, at de store globale virksomheder også oplever mere stabilitet i deres »toplinje«, og når vi kombinerer det med de lave og stabile renter, vi ser overalt i verden – så smitter det af på aktiemarkedet. Aktie­investorerne tror på global stabilitet, og derfor beholder de deres aktieporte­føljer. Dermed bliver udsvingene på aktiemarkederne historisk lave.

Det sidste er et forhold, som mange analytikere er opmærksomme på. Det såkaldte VIX-index, der angiver, hvor store udsving, man ser på aktiemarkedet, er nemlig særdeles lavt – se figur 2. Under finanskrisen i 2008 var dette VIX-indeks på 80 pct.

Efter gennemførsel af de økonomiske redningspakker m.v. faldt indekset til 20 pct. I dag ligger indekset på ti pct., og det har hen over denne sommer været nede på 9,5 pct. Forklaringen på dette fald er formentlig, at vi har den store stabilitet i den underliggende globale vækst som vist i figur 1.

Men husk, man skal som investor altid være særligt opmærksom og forsigtig, når markederne er så stabile. Når alle investorer er enige og samtidig mener, at verden er stabil og forudsigelig – så kan selv små negative overraskelser få stor markedseffekt.

09BUSStatsminister-Lars-L#3.jpg

Alt tyder på økonomisk og finansiel stabilitet de næste 12 måneder, men uforudsete hændelser (f.eks. i relation til Nordkorea eller Qatar) vil kunne ramme markedet hårdt. Dette er selve årsagen til, at vi i Maj Invest har ændret vores risikoindikator fra grøn til gul. Det var i øvrigt den verdenskendte økonom Hyman Minsky, som netop observerede, at finansiel stabilitet, lave risikopræmier og enighed blandt investorerne skaber fundamentet for nye finansielle kriser. Finanskrisen i 2008 understregede tydeligt hans pointe, fordi finansmarkederne var både stabile og positive, lige indtil finanskrisen pludselig ramte markedet.

En af de aktuelt tydelige trends blandt investorer er forventningen om rentestigninger. Europa oplever stigende vækst, og næsten alle lande er i økonomisk bedring. Væksten i EU er nu på omkring to pct., hvilket næsten er på niveau med den amerikanske vækst. Når økonomierne er i stabil vækst, og beskæftigelsen stiger, vil inflationen pege opad, og renten vil før eller siden følge med op. Det er ikke rigtigt sket endnu – men det er tydeligt undervejs.

Pension

I USA begyndte man denne rentestigningsproces allerede i december 2015, men endnu er den korte rente kun steget til ca. en pct. – se figur 3. I Europa og Japan er processen endnu ikke gået i gang. Men større pengepolitiske justeringer er på vej. I USA taler man om yderligere rentestigninger, og man overvejer i den amerikanske centralbank (Fed), hvordan man skal »komme af med« de mange obligationer, som Fed har købt for at holde renterne nede. I ECB er renten stadig minus 0,4 pct., og man køber stadig obligationer via såkaldte QE-programmer. Hver måned købes for astronomiske 60 mia. euro.

Men ændringer er på vej. Investorerne forventer nu, at ECB i efteråret vil annoncere en slutdato for disse opkøb, og spørgsmålet er så: Hvem skal så købe de mange obligationer? Og hvornår vil ECB begynde at sætte renten op? Og hvor meget vil disse forventninger slå igennem i det store marked for realkredit- og virksomhedsobligationer?

133686725.jpg

Det er præcis denne forventning om ændringer i renterne, som påvirker valutamarkedet. Europa er ved at hale ind på USA, hvad BNP-vækst angår, og derfor har investorernes forventninger ændret sig. Når økonomien begynder at vokse igen, og renten stiger, så virker det som en magnet på kapitalstrømmene i verden. Kapitalen søger igen mod Europa, fordi man som investor måske får højere renter, og fordi efterspørgslen på det europæiske marked stiger og giver virksomhederne bedre vækstbetingelser.

Konservative om udskudt reform: Tilståelsessag for minister

Det tiltrækker investorer fra hele verden til EU-zonen, og denne kapitalindstrømning får euroen til at stige. Bemærk, at euroen i løbet af årets første otte måneder er steget med mere end ti pct.

En god indikator for disse kapitalstrømme er de kortsigtede finansielle investorers positioner. Af figur 4 fremgår, hvordan de har ændret sig. Her er der et tydeligt forventningsskifte. Hvor man tidligere var overbevist om, at den amerikanske rente skulle stige hurtigt, og at det ville trække dollaren op, er det nu næsten modsat. De fleste satser nu på, at den europæiske rente snart stiger, og at netop dette forhold vil trække euroen op. Der er langt flere, som køber euro, og præcis dette har været med til at styrke euroen i de seneste to måneder.

RB PLUS Salget af sommerhuse eksploderer

Set i et lidt længere perspektiv er euroen stadig undervurderet. Handelsbalancen for EU-zonen er i stort plus, og de lave løn- og prisstigninger i alle årene siden finanskrisen har gjort EU meget konkurrencedygtig. Målt ved sammenlignelige prisindikatorer er prisniveauet i EU mindst ti pct. under USA. Derfor vil både renterne, handelsbalancerne og det fundamentale prisniveau langsomt trække euroen yderligere op i værdi over de næste et til to år.

Tilbage står, at den økonomiske fremgang, som startede lige efter finanskrisen, er intakt. USA og EU er de største økonomier i verden, og begge steder er væksten omkring to pct. Det betyder, at det mønster, vi har set i de internationale kapitalstrømme, fortsætter nogle tid endnu. Renterne er lave, og virksomhedernes indtjening vokser.

Frank Vang-Jensen

Globaliseringen og konkurrencepresset holder inflationen i bund, selv om de solide konjunkturforhold tilsiger noget andet. Sammen med den europæiske og japanske centralbanks obligationsopkøb betyder det, at vi oplever stabile, lave renter. Verdens store investorer herunder pensionskasser, investeringsfonde og statslige fonde m.fl. forskyder derfor deres indkøb væk fra obligationer og over mod aktier – se figur 5. Samtidig udsteder virksomhederne obligationer eller optager lån for at tilbagekøbe egne aktier. Denne trafik fortsætter så længe, vi har økonomisk stabilitet og lave renter. Derfor har den underliggende styrke i aktiemarkedet været massiv.

Men vi kommer hele tiden nærmere toppunktet, og som investor skal man huske, at ingen kan se toppen, når de er på vej op, mens alle kan se toppen, når de bagefter er på vej ned.

beskos

Derfor er det vigtigt at sikre sig risikospredning i sin portefølje og også en god idé at hjemtage gevinster på nogle af de mange aktier, der har givet solide afkast de seneste fem år. Men globale aktier er stadig fornuftigt prisfastsat – og faktisk er mange såkaldte valueaktier blevet billigere de seneste seks måneder. Så der er som altid muligheder i aktiemarkedet for den langsigtede rationelle investor.

Cand.polit. Jeppe Christiansen er administrerende direktør i Maj Invest. ­ Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for bl.a. aktieområdet.

investeringer

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen