Berlingske Business

Investorer skal se på halvårs-regnskaberne

aktie
Foto:

Det er tid til halvårsregnskaberne, hvor mange må bide i det sure æble og indrømme, at det går dårligere end forventet.

DSV tog forskud på halvårsregnskaberne i sidste uge, og i denne uge er det så en stribe banker samt Carlsberg og Novo Nordisk, som melder sig på banen. Og derefter kommer det til at gå stærkt resten af måneden.

Det gør det muligvis også med aktiekurserne. Selv om langt de fleste børsnoterede selskaber udsender regnskaber hvert kvartal, er halvårsregnskaberne nemlig de næstvigtigste regnskabsmeddelelser hele året.

Kvartalsregnskaberne efter henholdsvis første og tredje kvartal kan naturligvis godt indeholde vigtig information, men de første kvartalsregnskaber ligger så tæt på de store årsregnskaber, at de sjældent bidrager med noget væsentligt.

Selv for de mest problematiske selskaber lykkes det da også som regel at snige sig forbi første kvartalsregnskabet uden en nedjustering.

Frem i lyset

Nu er vi imidlertid nået så langt ind i regnskabsåret, at man ikke længere kan skubbe eventuelle problemer ind under gulvtæppet.

På nuværende tidspunkt vil et problemramt selskab godt kunne se, hvis ikke de er i stand til at opfylde forventningerne fra årsregnskabet. Og så er der ingen vej udenom. Man må bide i det sure æble og indrømme over for aktiemarkedet, at det desværre går dårligere end forventet.

Den slags beskeder plejer aktiemarkedet ikke at se mildt på, og specielt efter en optimistisk sommer med store kursstigninger i mange aktier, kan der for alvor være lagt i kakkelovnen til de selskaber, som bryder den gode stemning.

Her må man nemlig huske, at stigende aktiekurser udtrykker en stigende forventning til selskabet bag aktien, og hvis den forventning viser sig at bygge på forkerte forudsætninger, er der kun én vej for aktiekursen. Den må tilbage, hvor den kom fra.

Den forsigtige investor, som i dag sidder med en pæn urealiseret gevinst fra sommerferiestigningen, bør derfor alvorligt overveje, om kursen på hans aktier kan bære en negativ nyhed i de kommende halvårsregnskaber.

Eller om det måske er på tide at tage gevinsten hjem. Man kan jo altid genkøbe på den anden side af halvårsregnskabet, hvis det viser sig, at selskabene ikke skuffer.

Aktieugebrevet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen