Berlingske Business

Investforeningers formue ramt af SP-udtræk

Investforeningers formue ramt af SP-udtræk - 1
ATP solgte i juni ud af investeringsbeviser for at finansiere udbetalingen af SP-penge. Foto:

De danske investeringsforeningers formue faldt i juni trods uændrede børsmarkeder, fordi ATP skulle skaffe penge til udbetaling af SP-konti.

De danske og globale finansmarkeder var nærmest gået på sommerferie allerede i begyndelsen af juni, men alligevel faldt de danske investeringsforeningers samlede formue.

Det viser tal fra Investeringsforeningsrådet. Mens både aktie- og obligationsafdelinger i juni typisk gav afkast på mellem plus og minus et par pct., så faldt de danske investeringsforeningers samlede formue fra 701 milliarder kr. ved udgangen af maj til 694 milliarder kr. ved udgangen af juni.

Særligt hårdt gik det ud over Danmarks suverænt største investeringsforening, Nykredit Invest, hvor formuen dykkede fra 223 milliarder kr. til 197 milliarder kr., så Nykredit Invest nu kun er et mulehår foran Danske Invests formue godt 193 milliarder kr.

SP-træk koster i statistikken
Ifølge Investeringsforeningsrådet er der dog en helt enkel forklaring på den faldende formue i investeringsforeningerne. Og det er, at ATP har solgt investeringsforeningsbeviser for milliarder for at finansiere udbetalingen af SP-midlerne.

Det passer ret godt med at de især var Nykredit Invest som blev ramt af en faldende formue. Mange danske pensionskasser, herunder ATP, har nemlig af administrative grunde valgt at lægge store dele af deres formue i særligt oprettede investeringsafdelinger, og Nykredit Invest har som speciale at stå for den praktiske administration af afdelingerne.

Stadig langt til toppen
Investeringsforeningsrådet fremhæver i en pressemeddelelse at de 850.000 danskere der har placeret penge i investeringsforeningerne i år har fået "flotte halvårsafkast", både når det gælder aktie- og obligationsafdelinger.

Det er sådan set også rigtigt nok, men som stort set alle investorer kan se på niveauet i den personlige pengetank, så har den globale finanskrise stadig sat sig markante spor i formuerne. Eksempelvis forvaltede de danske investeringsforeninger samlet set 919 milliarder kr. ved udgangen af 2007, så det er stadig hundredevis af milliarder, der er gået op i røg under finanskrisen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen