Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Investeringsfonde risikerer kapitalbrist

Der bliver nu tændt en gul advarselslampe over for udviklingen af de store investeringsfonde med milliarder af kroner - de såkaldte private equity selskaber - der i stadig stigende grad har fået afgørende indflydelse på dansk erhvervsliv.

- Der strømmer så mange penge til private equity-fondene, at det vil konkurrere det forventede afkast ned. Sådan som jeg vurderer udviklingen, figurerer denne pengerigelighed ikke i beregningerne over afkastet. Reelt er der tale om en form for boble, hvor der er en kæmperisiko, fordi de store institutionelle investorer ser bagud, siger Steen Thomsen, professor ved Handelshøjskolen i København, og anerkendt som en af landets fremmeste forskere indenfor bl.a. virksomhedsøkonomi.

Historisk pænt afkast

Ifølge Steen Thomsen har private equity-fondene historisk haft et særdeles pænt afkast, hvilket også er årsagen til, at de store pensionskasser placerer flere og flere penge i dem.

- Investeringsfondene havde i sidste årti et meget højt afkast, fordi de bl.a. nød godt af en faldende rente, som er vigtig for værdien af en virksomhed. I dag er der så sket det, at afkastet på obligationer er meget begrænset, mens aktiemarkedet er særdeles usikkert. Derfor vender de institutionelle investorer sig mere og mere mod private equity-fonde. Konsekvensen er, at der er så stor pengerigelighed, at det vil konkurrere afkastet ned, mener Steen Thomsen.

Overraskende handler

Det er netop private equity-fondene, der de sidste år, har stået for en række af de mest opsigtsvækkende virksomhedshandler i Danmark. Eksempelvis var det Nordic Capital, der forrige år overtog Maersk Medical fra A.P. Møller Gruppen, mens Nordic Capital i sidste måned var drivkraften i salget af Falck til ca. 5,3 mia. kr. Axcel købte Junckers i foråret, mens britiske CVC købte Danske Trælast sidste år.

Investeringsfondenes livlige handel med virksomhederne er samtidig med til at private equity er ved at overtage rollen som kapitalformidler til danske virksomheder i stedet for Københavns Fondsbørs.

Med Nordic Capitals køb af Falck vakte det stor opmærksomhed, at købsprisen var en overpris på hele 43 pct. i forhold til Falcks markedsværdi, da redningskorpset blev noteret på Fondsbørsen i juli i kølvandet på fusionen mellem Group 4 og Securicor.

Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand for Falck, peger på, at der er en tendens til, at selskaberne bliver lidt undervurderet i øjeblikket på børsen.

Internationale advarsler

- Med til billedet hører også, at de store pensionsfonde - blandt andet på grund af deres store pensionsforpligtelser - har mere brug for sikkerhed end højt afkast. Og så ser man en bevægelse over mod obligationer, men også mog equity fonde. Det er enorme midler, der flyder over i private equity i disse år. Det betyder naturligvis, at konkurrencen stiger, og det er måske det, som er grunden til den høje pris på Falck, anfører Lars Nørby Johansen, der dog understreger, at Falck slet ikke var sat til salg, hvilket medfører, at prisen blev skruet yderligere op. At der ikke kun er tale om en isoleret dansk bekymring bliver understreget af, at det ansete erhvervstidsskrift, The Economist, netop i en lang og indgående analyse har sat fokus på problemstillingen og påpeget risikoen for, at hele den vestlige verden står over for en ny boble i lighed med aktieboblen, hvis investorerne fortsat pumper milliarder ind i de forvejen bugnende fonde.

Stort set alle danske pensionskasser har som ambition at investere yderligere i private equity. Landets suverænt største investor, ATP med en formue på knap 300 milliarder kr., har dels sit eget private equity-selskab, men har samtidig placeret penge i kendte fonde som Polaris og Axcel.

- Der er ingen tvivl om, at de høje afkast fra sidste årti ikke kan fortsætte. Der var en ideel kombination af en stærk højkonjunktur og en faldende rente. I dag skal vi ikke forvente et afkast på 25 pct. eller mere fra private equity-fondene. Det vil være for naivt. Omvendt tror jeg på, at der fortsat vil komme højere afkast fra private equity end fra investeringer i almindelige aktier eller obligationer. Det er også nødvendigt, fordi der er en mindre likviditet og en højere risiko, siger ATPs direktør, Lars Rohde.

Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen