Berlingske Business

Investeringer straffes hårdt på aktiemarkedet

Virksomheder får smæk af aktiemarkedet, når de vælger at købe nyt og derfor skærer i tilbagekøbsprogrammerne. Det oplevede Danske Bank med købet af de nye irske aktiver, der fik kursen til at falde godt 7,3 pct. svarende til et fald i markedsværdien på knapt 8 mia. kr.

Daniscos aktie tog også en rutschetur nedad på 5 pct., da virksomheden i sidste uge meldte ud, at tilbagekøbsprogrammet skal skæres ned, fordi Dansico vil ud og investere. Flere virksomhedsledere taler aktionærerne imod og kritiserer trenden for at være kortsigtet og overfladisk.

Topcheferne protesterer mod manien med aktietilbagekøb, der har gjort cash til konge for de store investorer på aktiemarkedet. Det gør det svært at manøvrere for topcheferne.

- Det er blevet mere og mere populært at købe aktier tilbage.

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men det er en trend fra udlandet, og det er et tegn på, at det går godt i virksomhederne, siger aktiechef i Nordea, Nina Movin.

Straf for nye signaler

Virksomhederne bliver ifølge Nina Movin dog ikke altid straffet, når de går mod trenden og vælger at investere ekstrakapitalen.

- Investorerne vurderer bl.a., hvad prisen er, og hvad man har købt - men generelt kan virksomheder blive straffet bare fordi, de sender nogle nye signaler, siger Nina Movin.

Men sådan har det ikke altid været.

For blot et år siden belønnede investorerne ifølge en opgørelse fra investeringsselskabet Merrill Lynch virksomheder, der investerede, mens de i dag klapper i hænderne, når virksomhederne enten køber egne aktier op eller betaler udbyttet til aktionærerne.

- Første prioritet for investorerne i dag er, at virksomhederne køber egne aktier tilbage, siger aktiestrateg i Jyske Bank, Henrik Henriksen.

Prioriteringen er ifølge Hernik Henriksen et tegn på, at investorerne ser lidt forsigtigt på fremtiden, og at de ikke rigtig tror på, at vækstlokomotivet kan holde dampen oppe hele næste år.

- Man skal se på, hvad kursen er i ens egen virksomhed, og hvis kursen er høj, kan det f.eks. bedre betale sig at købe aktier i en anden virksomhed, hvor kursen er lavere eller betale udbyttet til aktionærerne. Men i dag reflekterer investorer negativt nærmest per refleks, når virksomhederne køber op, og det er ikke altid hensigtsmæssigt, siger Henrik Henriksen.

Et spørgsmål om tillid

Investorernes kontante afregning til virksomheder, der køber virksomheder op, skyldes ifølge Professor i corporate governance på Copenhagen Business School, Steen Thomsen, at investorer nærer en generel mistillid til ledelsen.

- Markedet vil gerne se kontanter en gang i mellem. Men hvis markedet tror på ledelsen, burde det være bedre, at ledelsen forvalter virksomhedens penge i form af investeringer, end at man bare udbetaler pengene til aktionærerne, siger Steen Thomsen.

Gode grunde

Men når virksomhederne skærer i tilbagekøbsordningerne kan det også opfattes som om ledelsen er for bange for at få gransket sine dispositioner. Det mener Steen Thomsens kollega, økonom og lektor Ken Lamdahl Bechmann, der forsøger at forudsige aktionærernes adfærd ved forskellige udbetalingsformer.

- Hvis der virkelig er gode grunde til et opkøb, så skulle der ikke være noget problem med en aktieemission på et senere tidpunkt. Det handler jo meget om at sende signaler til markedet. De virksomheder, der virkelig mener, de er gode, de gør det som kan virke helt mærkeligt: De udbetaler penge til aktionærerne og henter dem ind på emissioner igen - samtidig. De betaler penge ud, fordi det er, hvad aktionærerne har forventet. Samtidig har de ikke noget imod, at projekterne bliver kigget efter i sømmene, når de laver en aktiemission, siger Ken Lamdahl Bechmann.

Han mener, at forklaringen ligger i en begrundet mistillid til opkøbenes værd.

- Ligegyldigt hvad argumenterne er, så er reduceringer af udbetalinger til aktionærer en skidt ting. Det skyldes ikke mindst, at ved stort set alle nye opkøb, så ender køberen med at betale for meget. Investorerne ved altså, at de pludselig får færre penge ud, samtidig med at pengene bliver brugt på noget, som på meget lang sigt er en god investering, men som på kort sigt er en dyr fornøjelse, siger Ken LamDahl Buchmann

Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen