Berlingske Business

IC Group sætter tal på udlodning fra Peak Performance-salg

Peak Performance
Arkivfoto: Aktietilbagekøbsprogrammet vil omfatte samlet 1,45 mio. aktier, der tilbagekøbes til en kurs på 159 kr. - svarende til samlet 230 mio. kr. Det svarer i øvrigt til 8,5 pct. af selskabets aktiekapital. Foto:

Modekoncernen IC Group har sat punktum for tilbudsperioden for det aktietilbagekøbsprogram, selskabet annoncerede ved årsregnskabet for 2017/18 i slutningen af august.

Aktietilbagekøbsprogrammet er en del af udlodningen i forbindelse med salget af brandet Peak Performance, mens den sidste del udloddes som ekstraordinært udbytte.

Og IC Group sætter nu også tal på den sidste del.

Aktietilbagekøbsprogrammet vil omfatte samlet 1,45 mio. aktier, der tilbagekøbes til en kurs på 159 kr. - svarende til samlet 230 mio. kr. Det svarer i øvrigt til 8,5 pct. af selskabets aktiekapital.

Dermed udloddes der samlet 1520 mio. kr. i ekstraordinært udbytte - svarende til 100 kr. per aktie. Det udbytte udloddes den 20. september, mens aktietilbagekøbsprogrammet ventes at være gennemført den 17. september. Retten til udbyttet fragår aktien den 18. september.

Efter aktietilbagekøbsprogrammet ejer IC Group 11,1 pct. af aktierne i sig selv. Men det er hensigten, at samtlige egne aktier skal annulleres igen ved en kapitalnedsættelse.

Det vil der blive stillet forslag om til den ordinære generalforsamling, der afholdes den 26. september.

Peak Performance blev afhændet til finske Amer Sports Corporation for 1,9 mia. kr. på gældfri basis - og handlen blev endeligt gennemført i slutningen af juni.

Provenuet fra salget er de 1750 mio. kr., der nu udloddes til aktionærerne.

Som en krølle på historien er Amer Sports Corporation selv nu i dialog om at sælge hele sin forretning. Det bekræftede selskabet tirsdag, hvilket fik aktien i det finske selskab til at stige betragteligt i tirsdagens handel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen