Berlingske Business

Historisk mange handler på fondsbørsen i første kvartal

nasdaq
Foto:

Handelen med danske aktier fortsætter med at sætte rekorder. Årets første tre måneder blev der foretaget 107.855 handler om dagen mod 92.958 handler i samme periode året før, viser en opgørelse fra fondsbørsen Nasdaq Copenhagen.

Også den gennemsnitlige daglige omsætning i første kvartal var ekstremt høj - faktisk den næsthøjeste i fondsbørsens historie med en omsætning på 5,8 mia. kr. om dagen. Det er kun overgået af de tre første måneder af 2015, hvor der var en omsætning på 5,9 mia. kr. per handelsdag.

- Aktiemarkedet er et barometer på økonomien, og selv om der i første kvartal var stor usikkerhed om retningen på de globale markeder, så er den fortsat høje aktivitet en indikation på investorernes appetit på at placere sig i danske aktier, siger Bjørn Sibbern, administrerende direktør for fondsbørsen, i opgørelsen.

Selv om første kvartal som helhed bød på megen handel og høj omsætning, lå kvartalets sidste måned lidt under gennemsnittet. På daglig basis landede martsomsætningen på 5,2 mia. kr. mod et 12-måneders-gennemsnit på 5,6 mia. kr. Målt på antal handler ramte marts 89.445 mod et gennemsnit på 95.624 handler per dag set over 12 måneder.

Trods den lille nedgang i marts er den høje aktivitet dog kommet for at blive, vurderer Nasdaq Copenhagen.

- Det skyldes dels den succesfortælling, der eksisterer om danske børsnoterede selskaber, men vidner også om en støt stigende investorappetit fra både udenlandske såvel som danske privatinvestorer. På bare få år er aktiviteten i danske aktier mere end fordoblet, hvilket er ret unikt, når vi sammenligner os med andre børser, og noget som den usikre start på året ikke har ændret på, siger Bjørn Sibbern.

I marts var Novo Nordisk den mest handlede danske aktie efterfulgt af Vestas, A.P. Møller-Mærsk, Pandora og Danske Bank. Nordea var den mest aktive børsmægler på det danske aktiemarked.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen