Berlingske Business

H+Hs topchef: Det går meget slemt

Tiderne er fortsat hårde i byggebranchen, ikke mindst for porebetonproducenten H+H, der kommer ud af første halvår med et underskud på 125 mio. kr. Direktør Hans Gormsen kan ikke umiddelbart se en ende på krisen.

- Det går slemt, men der er lidt positive tegn i England, og vores volumen er stigende. Men det kommer fra et meget lavt niveau, så man skal passe på med at have for meget optimisme i forhold til, hvornår det engelske boligmarked kommer sig. Vi tror, at det kommer til at gå meget langsomt, siger Hans Gormsen til RB-Børsen.

H+H har taget nedskrivninger på langfristede aktiver for over 40 mio. kr., bl.a. vedrørende en fabrik i Storbritannien, der midlertidigt er lukket ned. Hans Gormsen understreger, at der endnu ikke er truffet beslutning om fabrikkens fremtid, men han anser det for en mulighed, at fabrikken aldrig kommer i drift igen.

- Vi regner med, at andet halvår bliver bedre end første, men det er stadig på et meget lavt niveau. Det er meget svært at se nogen markant trend, der skulle få husbyggeriet i Europa til at komme op igen. Alle markeder er presset prismæssigt, der er større udbud end efterspørgsel, og alle fabrikanter er bange for ikke at komme af med deres produkter. Kunderne er presset likviditetsmæssigt, og derfor presser de deres underleverandører, siger Hans Gormsen.

Han oplyser, at H+H har holdt sine markedsandele og nogle steder vundet markedsandele, mens koncernen ikke har tabt markedsandele nogen steder.

- Derfor står vi styrket positionsmæssigt. Vi er en veltrimmet virksomhed, men det er bare et spørgsmål om tid, før markederne vender tilbage. Som det ser ud lige nu ser der ikke ud til at være store forbedringer næste år, siger Hans Gormsen.

Direktøren mener, at H+H godt kan overleve med underskud et godt stykke tid. Egenkapitalen er på 648 mio. kr. Men koncernen er gået i gang med at styrke sit kapitalgrundlag "for at have en sikkerhed for at vi kommer godt igennem denne her periode", som Hans Gormsen formulerer det. Af halvårsregnskabet fremgår det, at Danske Bank, H+H's långiver, har forlænget finansieringsaftalen "for indeværende".

Hans Gormsen ønsker ikke at uddybe, hvor længe "for indeværende" dækker over, men koncernen regner med at kunne bringe nyt om kapitalgrundlaget i løbet af september.

- Vi vil uddybe hvilken struktur, det vil blive. I øjeblikket er det nok uklogt at komme nærmere ind på det, siger Hans Gormsen.

Han oplever ikke, det er svært at finde investorer, der vil skyde penge i byggematerialer, til trods for at markederne har det hårdt. Direktøren ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt de nuværende storaktionærer har mulighed for at skyde flere penge i H+H.

H+H venter et underskud før skat for hele året på 160-190 mio. kr.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen