Berlingske Business

Har økonomien allerede passeret toppen?

531582049.jpg

Investorerne og aktiemarkederne vil altid blive påvirket negativt, når renten stiger hurtigere og mere end det forventede.

Den globale økonomi fortsætter sin fremgang.

Måler man udviklingen på basis af de internationale indikatorer og seneste konjunkturdata, ser fremgangen mere stabil ud, end den har gjort siden årene før finanskrisen.

En del økonomer taler ligefrem om, at vi er på vej mod et »Goldilock«-scenarie – opkaldt efter eventyret om Guldlok og de tre bjørne, hvor Guldlok-princippet er ikke for varm, ikke for kold, ikke for stor, ikke for lille, ikke for smal, ikke for bred.

Det kan oversættes til, at den globale økonomi oplever en balanceret vækst, som er langtidsholdbar. Se figur 1 – som beskriver den økonomiske aktivitet i alle de væsentlige lande. Hvis indeksværdien er over 50, betyder det, at det pågældende land oplever vækst.

Artiklen fortsætter under grafikken.

IMF har udsendt en økonomisk update, hvor de opskriver deres skøn for den globale vækst i både 2018 og 2019. Ved det netop afholdte topmøde i Davos var der efter referaterne at dømme en meget positiv stemning. Blandt de fem største risici, som World Economic Forum hvert år offentliggør, var der i år ingen økonomiske risici nævnt – temaerne var i stedet: Det globale klima, cyberkriminalitet og den kommende IT-revolution, som skabes af computer­intelligens.

Det er bemærkelsesværdigt, at man ved Davos-møderne de seneste tre år ikke har haft økonomiske risici blandt de største risici. Måske er Davos blevet en politisk mediebegivenhed, der mere handler om at deltage og drøfte, hvad der er sket, end hvad der kan ske.

En af de mest anerkendte økonomer inden for finansiel kriseteori Hyman Minsky påpegede, at det netop er i perioder, hvor alle har ensartede positive forventninger til stabil økonomisk fremgang, lave renter og stigende aktiemarkeder, at man skal passe på.

I sådanne perioder dannes kimen til kriserne. Optimismen bliver til eufori, og pludselig vender konjunkturen rundt til alles overraskelse.

b

Interessant er det, at vi i de seneste tre uger har set betydelige kursudsving på alle verdens aktiebørser. Målt ved det såkaldte VIX-indeks, som viser aktiekursudsving i procent, er udsvingene på aktiebørserne verden over pludselig steget med en faktor på mellem to og fire gange – se figur 2.

Dette er sket, selv om alle økonomiske nøgletal fortsat er positive og stort set som forventet. Den eneste forklaring, man umiddelbart kan gribe fat i, er, at lønstigningerne i USA er lidt opadgående, og at inflationen og renten derfor vil stige i de kommende måneder og år. Men det er en klar reminder om, hvor kraftige kursreaktioner vi kan forvente, når konjunkturen på et tidspunkt topper, og væksten aftager.

Det store spørgsmål – som tidligere er behandlet på denne plads – er selvfølgelig, om økonomien allerede har passeret toppen? Jeg tror det ikke. Den seneste aktieuro er udtryk for det, man kalder en korrektion. Investorerne og aktiemarkederne vil altid blive påvirket negativt, når renten stiger hurtigere og mere end det forventede.

I løbet af 2018 vil de – fortsatte beskedne – rentestigninger påvirke både aktiemarkedet og boligmarkedet i negativ retning. Men samtidig vil den fortsatte makroøkonomiske vækst give indtjeningsfremgang og gradvist trække børskurserne op.

Det er normalt de korte renter, der stiger mest, og i løbet af de kommende to år vil de formentlig komme op over de lange renter. Når det sker, er man erfaringsmæssigt tæt på konjunkturtoppen. Figur 3 viser den seneste udvikling i forskellen på kort og lang rente i USA. Bemærk, at forskellen aftager, fordi den korte rente stille og roligt er ved at indhente den lange rente i USA.

Såfremt udviklingen følger det historiske mønster, svarer det til, at der endnu er et eller to år til, at vi rammer konjunktur­toppen i USA.

Der er derfor næppe grund til at være bekymret for nogen økonomisk krise på helt kort sigt. Man skal dog huske, at børskurserne ofte reagerer, før udviklingen indtræffer. Børskurserne er en usædvanlig god indikator for, hvad der kommer til at ske de næste 12 måneder.

Når man som investor står over for en situation som denne, er nøgleordet risikospredning. Man skal have det, som kaldes en diversificeret portefølje – ofte bruges det gamle mundheld: »Ikke lægge alle æg i samme kurv«. Man skal også tage sig særligt i agt for gearede produkter. Gearede produkter har lånefinansierede investeringer, hvor afkastet bliver højere i positive markeder, men også tilsvarende dårligere i negative markeder.

Når man er tæt på en markedstop og har set store kursstigninger over en længere periode, er det naturligt at overveje, om man skal nedbringe aktieandelen. Problemet er imidlertid, at alternativet – nemlig obligationsinvesteringer – stort set intet afkast giver.

Derfor beholder mange deres aktier, og på den meget lange bane er det ofte en god idé. Aktier har historisk set givet attraktive afkast over meget lange perioder.

Et alternativ til at nedbringe aktieandelen er at finde investeringer, som har en kursudvikling, der enten ikke følger eller går direkte i modsat retning af aktiemarkedet – det sidste kaldes negativ samvariation.

Helt korte obligationer er en mulighed. Alternativer kan være blandinger af værdipapirer, der optræder i rollen som »flugt-­investeringer«. Det kunne bl.a. være guld- og sølvinvesteringer af forskellig type samt »stærke« valutaer som dollar og schweizerfranc. Man opgør samvariationen mellem forskellige typer af værdipapirer for herved at belyse, i hvilken udstrækning de enkelte værdipapirer har en kursudvikling, der er parallel.

I figur 4 er vist, hvordan samvariationen har været i gennemsnit de seneste 12 år. Problemet er imidlertid, at denne samvariation ikke er konstant. Eksempelvis så vi under finanskrisen, at næsten alle værdi­papirer oplevede kursfald samtidig.

Der findes derfor ingen investerings­metode, der indebærer, at man helt undgår risiko for kursudsving.

Den mest nærliggende strategi for investorer, der helt vil undgå risiko for kursudsving, er at placere sine midler som korte indskud i meget solvente banker eller købe helt korte statsobligationer fra lande med den bedste rating – ­eksempelvis korte danske statsobligationer, eftersom vi er blandt de ni lande i verden, der har en AAA-rating. Men også her kan der opstå risiko, som det skete under finanskrisen.

Vil banksystemet i en krise kunne undgå sammenbrud? Og vil de enkelte lande kunne gå statsbankerot under en global krise? Dette var jo spørgsmål, som blev aktuelle under finanskrisen for ti år siden. På dette punkt er der i dag grund til optimisme. Vi har i dag meget solvente banker. Og Danmark har en økonomi i verdensklasse.

I Maj Invest Kontra har vi i mange år beskæftiget os med netop denne type overvejelser. Hvis man skal investere langsigtet, er det jo vigtigt, at man forstår de risici, man står overfor. Dette er selve årsagen til, at vi udviklede produktet Kontra, der netop består af en stor blanding af investeringer, der historisk set har klaret sig godt under kriser. Eksempelvis steg Kontra mere end 20 pct. under finanskrisen, hvor aktie­markedet faldt omkring 50 pct.

På samme måde kan man analysere virksomheder. Hvem har langtidsholdbare forretningsmodeller, og hvilke virksomheder kan fastholde hovedparten af omsætningen og indtjeningen også i perioder med lav eller negativ vækst? Warren Buffett er måske verdens bedste investor i netop denne disciplin – som kaldes »value­investering«. Derfor har han også kunnet fastholde sin meget store aktieportefølje selv i dette marked, hvor aktiekurserne er meget høje.

I Maj Invest bruger vi store ressourcer på at analysere »valueinvesteringer«, hvilket dækker over investeringer med netop disse karakteristika. Et bemærkelsesværdigt forhold er, at mange af disse aktier stadig handles til relativt lave værdiansættelser, når man bruger relevante analysemetoder.

I figur 5 er vist værdiansættelsen for Maj Invest Value Aktier sammenholdt med et gennemsnit for markedet. Konklusionen er, at der stadig er attraktive investeringer i aktiemarkedet.

Men husk: Sådanne aktier vil også falde under aktiekriser.

De giver næppe værdibeskyttelse på kort sigt, men til gengæld vil de på længere sigt have mulighed for at genvinde det tabte og formentlig kunne give et solidt afkast på ti års sigt.

Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. ­direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for bl.a. aktieområdet

split

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen