Berlingske Business

Håb om skattereform gav rekord i USA

US-STOCKS-WALL STREET
Foto:

De amerikanske aktier lukkede igen i positivt territorium torsdag, hvor S&P 500-indekset fik presset sig frem til rekordniveau af stigninger i blandt andet McDonald's, mens investorerne fortsat klyngede sig til håbet om, at præsident Trump får mere held med sin skattereform, end det har været tilfældet med andre af hans signaturlovforslag.

De amerikanske aktier lukkede igen i positivt territorium torsdag, hvor S&P 500-indekset fik presset sig frem til rekordniveau af stigninger i blandt andet McDonald's, mens investorerne fortsat klyngede sig til håbet om, at præsident Trump får mere held med sin skattereform, end det har været tilfældet med andre af hans signaturlovforslag.

Torsdag sluttede S&P 500-indekset med et plus på 0,1 pct. i rekorden 2510,06. Det tunge Dow Jones-indeks lukkede med et plus på 0,2 pct. i 22.291,20, mens Nasdaq-indekset lukkede så godt som uændret i 6453,45.

Også small cap-indekset Russell 2000 kravlede op til rekordniveau, mens Chicago-børsens VIX-indeks fortsatte med at vise vigende volatilitet og dermed et stadigt faldende frygtniveau hos investorerne.

De mindre selskaber i small cap-indekset startede ellers dagen i rødt, men udviklingen vendte rundt, da de estimeres at få mest glæde af en skattereform.

- Det ser ud til, at markedet gerne vil købe på dyk, men derimod nægter at sælge på stigninger, siger handelschef Michael Antonelli fra Robert W. Baird i Milwaukee til Reuters.

ØKONOMI I FREMGANG

Fra de økonomiske nøgletal var der endnu et bevis på fremgang i form af den endelige opgørelse over BNP-væksten i andet kvartal.

Væksttakten blev justeret op til 3,1 pct. fra 3,0 pct. på kvartalsbasis, mens konsensus blandt økonomerne var en vækstrate på 3,0 pct.

Det private forbrug lød fortsat på en vækstrate på 3,3 pct., og også PCE-prisindekset voksede uændret 0,9 pct. i forhold til kvartalet før.

- Investorerne venter på, at økonomien rent faktisk accelererer, men de kommer til at vente længe, hvis de tror på, det bliver en vækststigning, der giver mening, vurderer aktiestrateg Scott Wren fra Wells Fargo Investment Institute i St. Louis til Reuters.

Fredag morgen ligger de amerikanske aktiefutures med små udsving tæt på nul.

TUNGE SEKTORER MED SMÅ STIGNINGER

De store og tunge undergrupper i S&P 500-indekset lukkede med begrænsede men positive kursudsving.

Finanssektoren, sundhedssektoren og it-segmentet steg alle godt 0,1 pct., mens energiundergruppen lukkede dagen med et plus på knap 0,2 pct.

Bedst gik det råvaresektoren, der landede en gevinst på 0,7 pct., mens ejendomsselskaberne klatrede 0,6 pct. op oven på onsdagens kurslussing.

De eneste negative aktiesegmenter var industri og detailhandel, men faldene var minimale og knap til at få øje på.

Blandt enkeltaktierne var der bingo i verdens største fastfoodkæde, McDonald's. Aktien fik den største enkeltdagsgevinst i mere end to måneder med en stigning på 2,2 pct., efter at finanshuset Longbow Research opgraderede aktien til "køb".

Smartphone-producenten Blackberry præsenterede kvartalsrapport, og tallene var bedre end ventet. Den evindeligt problemramte koncern fik kraftig medvind i handlen på Wall Street, og aktien lukkede over 13 pct. højere.

Og så var der børsdebut til streamingselskabet Roku på Nasdaq-børsen. Aktien steg stejlt gennem hele premieredagen og lukkede med et plus på næsten 68 pct. i 23,50 dollar efter en tegningskurs på 14 dollar.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen