Berlingske Business

Græsk mangel på balance vækker euro-uro

Grækenland
Grækenland kan ende med at sige farvel til euroen og genindføre drakmer som valuta. Økonomer vurderer, at risikoen for »Grexit« er fifty/fifty. Foto:

Det er igen Grækenland, der er i søgelyset på de internationale valutamarkeder tirsdag efter pinse.

 

I pinsedagene gjorde den græske indenrigsminister, Nikos Voutsis, det klart, at Grækenland ikke kan betale næste måneds afdrag på et lån fra Den Internationale Valutafond (IMF). Statskassen er tom, lød det siger den græske indenrigsminister til græsk tv.

Og fra den græske finansminister, Yanis Varoufakis, lyder det, at Grækenland "har gjort sig meget store anstrengelser" for at komme frem til en aftale med landets internationale kreditorer for at undgå en konkurs.

Yanis Varoufakis vurderer over for britiske BBC, at de internationale institutioner nu må gøre deres del.

Grækenlands fjerde afdrag til IMF, der forfalder i juni, er på 1,6 milliarder euro (omkring 12 milliarder kroner).

- Beløbet bliver ikke betalt, fordi vi ikke har pengene, siger Voutsis.

Parterne kom ikke nærmere en løsning efter EU regeringschefernes mødet i den lettiske hovedstad, Riga, i slutningen af sidste uge, hvor den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, og den græske premierminister, Alexis Tsipras, benyttede lejligheden til at forhandle om den græske gældskrise.

- Mange har spurgt om, hvad problemet er med forhandlingerne om at undgå en græsk bankerot. Det er lige præcis, at begge parter tror, at modparten vil give sig, vurderer senior valutastrateg Emma Lawson fra National Australia Bank i Sydney i et notat.

- Det vil medføre mere svækkelse og volatilitet i euroen, lyder det fra Emma Lawson.

Ved 6.30-tiden tirsdag morgen koster euro 1,0945 dollar mod 1,1020 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 121,80 yen mod 121,45 yen fredag, og der går 133,30 yen på en euro mod 133,80 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen