Berlingske Business

Google-aktien rammer rekord i eftermarkedet

GOOGLE-LOGO/
Foto:

Aktien i søgegiganten Googles moderselskab, Alphabet, steg mandag i eftermarkedet med så meget som 6,1 pct. og rammer ny rekord, da selskabet med sit regnskab for andet kvartal har overgået Wall Streets forventninger til både omsætningen og indtjeningen.

Selskabet kom gennem kvartalet med et justeret overskud per aktie på 13,28 dollar, mens omsætningen efter betalinger til handelspartnere landede på 26,24 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 11,68 dollar og en omsætning på 25,55 mia. dollar. Googles reklameindtægter steg med 24 pct. i perioden.

Trækker man dog den bøde på 4,34 mia. euro, eller cirka 5,1 mia. dollar, som Google fik i sidste uge fra EU, da man mener, at Google med sit mobile styresystem Android har hindret konkurrencen, så leverede selskabet alligevel et nettooverskud på 3,2 mia. dollar mod 3,5 mia. dollar i andet kvartal 2017. Driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 12,64 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 12,26 mia. dollar.

Googles omkostninger vokser kraftigt, men ikke så kraftigt som frygtet. Eksempelvis steg omkostningerne til betalt trafik med 12 pct. til 6,4 mia. dollar, mens 29 pct. var ventet af analytikerne hos B. Riley FBR, ifølge Bloomberg. Det betyder samtidig, at omkostningerne til betalt trafik udgjorde 23 pct. af reklameindtægterne i andet kvartal mod 24 pct. i første kvartal.

Alphabet, som Googles moderselskab hedder, løftede dog ikke på speederen i forhold til investeringerne. De steg med 87 pct. til 5,3 mia. dollar.

Forud for regnskabet lå det gennemsnitlige kursmål på 1270 dollar per aktie blandt 41 analytikere. 36 af dem anbefalede samtidig "køb", mens fem var neutrale.

Aktien i Alphabet lukkede i sidste uge i sit højeste niveau i 1213,08 dollar, men er siden faldet lidt tilbage. Mandag steg den i ordinær handel med 1,1 pct. til 1211 dollar, mens stigningen i eftermarkedet fik den i nyt rekordniveau så højt som 1273,2 dollar per aktie. Aktien er dog siden faldet tilbage til 1256 dollar - svarende til en stigning på 3,7 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen