Berlingske Business

Gør som Klodshans og få succes med aktier

20BUSKlodshans.jpg
Klodshans-tegning af Lorenz Frølich

H.C. Anderensen skrev engang et eventyr om Klodshans, som samlede en død krage, en gammel træsko og andre tilfældige ting op, men som alligevel fik succes med at få prinsessen. Samme strategi kan med succes benyttes på aktiemarkedet, hævder en ny bog.

Man skal gøre nogenlunde som H.C. Andersens Klodshans, når man investerer i aktier. Altså samle helt tilfældige ting op på vejen, efterhånden som man passerer dem, i stedet for at for tro, at man er klogere end alle andre og kan finde de aktier, som vil stige stort i kurs. Man skal også lade være med at handle aktier frem og tilbage i en uendelighed, for det er alligevel umuligt at vide, hvornår kurserne går op og ned.

Det er en ny bog om aktier, »Boost din opsparing med aktier«, som kommer med disse råd. Forfatteren er Karsten Engmann Jensen, som blandt andet har en fortid som privatøkonomisk ekspert på Danmarks Radio (DR), og som nu er selvstændig rådgiver.

»Aktier vil set over en periode med 20 år med 95 procents sandsynlighed stige i kurs, og typisk bliver de fordoblet i pris hvert tiende år. Det er derfor en god idé at spare op i aktier. Køber man aktier for 1.000 kroner om måneden, vil man over 20 år have investeret for 240.000 kroner, men formuen vil med meget stor sandsynlighed være vokset til 800.000 kroner,« siger Karsten Engmann Jensen med henvisning til flere videnskabelige undersøgelser.

EUROZONE-GREECE/IMF

De store kursryk opad på aktiemarkedet kommer ofte som en tyv om natten, når ingen har forudset det. Aktierne har det tilmed med at stige mest, når alle eksperterne er enige om, at billedet tegner dystert. Omvendt klarer de sig ofte dårligt, når alle analytikerne siger, at de skal op i kurs. Så det bedste, man kan gøre, er at erkende, at op- og nedture er umulige at forudse, og man derfor skal tænke langsigtet og undgå at handle for meget. Så penge, som skal bruges om få år, eksempelvis på en ny bil, skal man ikke sætte i aktier. Det er alt for farligt.

»Ud over at tænke langsigtet er det vigtigt at sprede sine investeringer på flere forskellige sektorer og brancher, så alt ikke ligger i eksempelvis medicinalselskaber eller finansaktier,« siger Karsten Engmann Jensen.

NovoNordisk

Når man er oppe på at have 20 forskellige aktier, er det tilmed sådan, at man aldrig risikerer at tabe mere end fem procent af formuen, hvis et af de selskaber, der er investeret i, går konkurs.

At man skal tænke langsigtet og holde sig i ro på aktiemarkedet, er en sandhed, som stort set ingen ønsker at få frem, fremgår det af bogen. For banker, investeringsforeninger, børsmæglere og mange andre tjener stort på, at private handler flittigt og sætter formuen på spil. Og aviser og andre medier kan ikke leve af at bringe den samme artikel dag efter dag, eksempelvis under en overskift som »undgå at lade dig friste af de sidste ugers stigende aktiekurser«, påstås det.

NETHERLANDS MUSIC LOWLANDS

I bogen kan man også læse en del om, hvordan man handler aktier, spreder sine investeringer og hvordan man får styr på sin psyke og undgår at blive revet med af den helt særlige stemning, som ofte piskes op på aktiemarkedet. Bogen er på 192 sider, koster 269,50 kroner og er udgivet på Akademisk Forlag Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen