Berlingske Business

Gode takter fra børsugens begyndelse

Den historiske aftale om Irans atomprogram er helt som ventet med til at give de amerikanske aktier en god start på ugen.

Dow Jones-, S&P 500- og Nasdaq-indekset stiger for de to førstenævntes vedkommende 0,1 pct., mens Nasdaq hopper 0,3 pct. fem minutter efter Wall Streets åbning.

Den altoverskyggende årsag er aftalen om det iranske atomprogram, som også i Europa får børserne til at stige. Et nøgletal senere på dagen kan dog få indflydelse på investorernes fortsatte humør.

To af de helt tunge teknologiselskaber og ærkerivaler, Microsoft og Apple, er i fokus af forskellige årsager.

Førstnævnte fordi selskabet fredag introducerede sin nye spillekonsol, Xbox One, i 13 forskellige lande. Lørdag oplyste Microsoft, at der på mindre end ét døgn var blevet solgt over 1 million eksemplarer af efterfølgeren til Xbox 360. Lanceringen kommer kort tid, efter at Sony satte sin Playstation 4 i handlen i USA og solgte lige så mange eksemplarer.

Microsoft-aktien løftes 0,7 pct.

Apple har købt den israelske virksomhed Primesense, som laver bevægelsessensorteknologi - angiveligt for omkring 350 mio. dollar, skriver Bloomberg News. Primesense har udviklet teknologien til blandt andet Kinect, som bruges til Xbox-spil, hvor man styrer ved hjælp af kroppens bevægelser. Det er uvist, hvordan Apple vil udnytte opkøbet i forbindelse med sine produkter.

Aktien i Apple er kommet fra start med en stigning på 0,5 pct.

Mindre positivt ser det ud for flyproducenten Boeing, som falder knap 1 pct. Den amerikanske flyproducent har oplyst, at nogle af selskabets Dreamliner-fly skal undgå at flyve inden for små 100 kilometer i nærheden af tordenvejr for at minimere risikoen for, at der bliver dannet iskrystaller, som reducerer motorens kraft. Det er langt fra første gang, der er problemer med Boeings topmodel, som i flere måneder ikke måtte lette.

Wal-Mart Stores har kort før børsens åbning offentliggjort, at Doug McMillon bliver ny topchef for det enorme net af forretninger. McMillon kommer fra en post som chef for selskabets internationale forretninger, og han overtager sædet fra Mike Duke, der går på pension 1. februar. Aktien i Wal-Mart løftes 0,4 pct.

Klokken 16.00 dansk tid kommer tal for det igangværende boligsalg, som ventes at stige 1,1 pct. på månedsbasis i oktober.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen