Berlingske Business

God stemning på det amerikanske marked, inden Apple stjæler rampelyset

(FILE) CHINA APPLE VPN
Tirsdag aften, dansk tid, præsenterer Apple regnskab, og det har fået stemningen til at stige på det amerikanske marked. Foto:

Det er for alvor regnskabssæson i USA, hvor der hersker god stemning inden markedsåbningen tirsdag.

Det er for alvor regnskabssæson i USA, hvor der hersker god stemning inden markedsåbningen tirsdag. Pfizer, Under Armour og teleselskabet Sprint er blandt de selskaber, der har gjort status, inden Apple efter børslukketid med stor sandsynlighed stjæler rampelyset med sine regnskabstal.

Det er således Apple, som både CNN Money og Reuters vinkler deres optaktstelegrammer på.

Investorerne er især spændte på, hvor mange iPhones Apple har solgt oven på en skuffelse i første kvartal, rapporterer CNN Money.

Apple stiger 0,4 pct. på formarkedet og følger dermed nogenlunde markedsudviklingen.

Futures indikerer en positiv åbning i S&P 500- og Nasdaq-indekset på henholdsvis 0,2 pct. og 0,3 pct. Dow Jones-indekset, der mandag satte rekord, indikeres at ville åbne 0,4 pct. højere.

Pfizer, der er verdens største medicinalkoncern og blandt Dow Jones-indeksets 30 medlemmer, har leveret regnskabstal, men aktien gør dog kun lidt væsen af sig på formarkedet, hvor det er blevet til et fald på 0,03 pct.

pix-Foxconn

Pfizers justerede resultat per aktie landede på 67 cent for de tre måneder frem til udgangen af juni, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret et overskud på 66 cent per aktie.

Pfizer præciserer forventningerne til indtjeningen per aktie til mellem 2,54 og 2,60 dollar, mens den tidligere forventning var et interval mellem 2,50 og 2,60 dollar.

For det amerikanske sportsmærke Under Armour kan tirsdagen meget vel stå i nederlagets tegn. Aktien falder med 4,5 pct. på formarkedet, efter at regnskabet for andet kvartal afslørede en nedjustering af forventningerne til årets omsætningsvækst.

Modsat havde den amerikanske telekæmpe Sprint en opjustering i ærmet, og aktien stiger med 3,8 pct. i formarkedet. Sprint løfter bunden af forventningerne til driftsresultatet og ser nu EBITDA lande på mellem 10,8 og 11,2 mia. dollar for hele regnskabsåret.

pix-Nokia-telefoner

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen